onsdag 24 juli 2024

inloggad som

Lex Øresundsbron skal bruges ved Femern

Kort sagt: I årevis har der været en afgrund mellem hvad man politisk siger og gør omkring Øresund. I Danmark kan lige nu opleves et déjà vu med de samme problemstillinger omkring Femern, hvor politikerne igen taler om store muligheder, men åbenlyst ikke krydrer ordene med handling. Rapidus har 6 forslag til at komme i gang, og skabe de kommende to regioners synergi.

Af Keld Broksø, Københavnsredaktør Rapidus

Det kan ligne rigtigt gode intentioner:

Få uger efter det blev officielt i oktober, at Øresundsbrons markedsdirektør, Jakob Vestergaard, fik indskrænket sine opgaver, blev det meldt ud, at han her fra 1. januar i år nu deler sin arbejdsindsats mellem jobbet som markedsdirektør i Øresundsbro Konsortiet – og et nyt job som markedsudviklingschef i Femern Bælt A/S.

Der er altså et markant personsammenfald i to regioner. Det symboliserer, at begge regioner skal hænge sammen og skabe synergi. Unægtelig noget af et signal at tænke over her dagen derpå efter Øresundsbrons nytårskur i går på Luftkastellet.

I Danmark kan man genkende alle argumenterne for Femernforbindelsen. Det gælder synergi, regionernes Europa, erhvervsmulighederne, barrierebekæmpelsen.

Og hertil argumentet om en ny nærhed for Øresundsregionen på Nordeuropas økonomiske centre.

Den gode nyhed er, at alle enige om mulighederne. Den dårlige nyhed er, at det i høj grad bliver ved teorierne. Man ved at begå samme fejl, som Øresundsbron har kæmpet med og mod i snart 9 år.

Viljen fra dansk, svensk og tysk side følges ikke op politisk og organisatorisk i tide, og så er risikoen der for at ende med syndromet fra Øresund: Lov- og organisationsarbejdet er kommet så sent i gang, at det strander. Bygningen af den 19 kilometer lange broforbindelse mellem Rødby og Puttgarden som en dobbeltsporet jernbane og firesporet motorvej er nemlig inden for rækkevidde. Det haster eftersom de første biler skal rulle over broen i 2018. Rapidus har derfor valgt at se på, hvilke chancer, som Femernforbindelsen giver lige nu:

1) Broen er en økonomisk indsprøjtning, som kan gøres bedre. Midt i finanskrisen er Femern Bælt A/S ved at forberede danske landanlæg for 6,7 mia. DKK., en dansk betalt bro til 32 mia. DKK, og arbejde til 6.000-9.000 mennesker. Godt nok – men én mulighed er overset: For at udnytte Femernforbindelsens potentiale, er der også brug for en H-H-forbindelse over Øresund. Det vil være en ekspansiv finanspolitik, som både den danske og svenske side af Øresund kan have brug for lige nu, og som tilmed skaber en fremtidssikret investering. Hertil mangler vi at få afklaret, hvordan Femernforbindelsen skal komme ind i Hovedstadsområdet. Planerne for infrastrukturen bl.a. mellem København og Ringsted er langt fra på plads.

2) På Lolland, hvor Femern broen har sin danske forbindelse, kan man i dag opleve en forsømt region fuldt af mismod og lavindkomst. Men siden aftalen i september 2008 om at sætte skub i Femern Bælt-broen mellem daværende transportminister, Carina Christensen, og Tysklands Wolfgang Tiefensee er håbets lys tændt. Det kan hurtigt blive slukket igen, hvis Øresundsorganisationernes selvtilstrækkelighed forhindrer nye visioner om at åbne døre og skabe adgang for medlemskaber til de virksomheder, som samles om den nye dansk-tysk-svenske region. Alle muligheder står åbne for – allerede inden Femernbroen er færdig – at skabe fundamentet for en ny storregion på erhvervssiden. Ja, det kræver et marked, men en invitation til at være en del af et nyt samarbejde hjælper også.

3) En god side ved Femernbroen er, at der her i nærområdet er oparbejdet byggeekspertiser, som nu kommer i arbejde igen. Samlet udgør broerne i europæisk sammenhæng et unikt, sammenhængende infrastrukturprojekt, som fortjener en anden og mere seriøs branding af både broekspertiser og samtænkning over landegrænser på græsrodsplan. Det skal gøres bedre og mere helhjertet end den forkølede og forfejlede, internationale branding vi hidtil har set af Øresundsregionen. Der skal findes et navn til den nye region, og målet bør være at gøre den dansk-svenske-tyske region til selve symbolet på EU’s Indre Marked. Må Rapidus foreslå navnet “Region Northern Europe”?

4) Midt i byggekrisen kan det bekymre, at Femern Bælt-forbindelsen skal bygges for lånte penge fra det internationale kapitalmarked. Men danske, svenske og tyske firmaer har her en hjemmebanefordel, som kan berolige udlånerne. De lokale finansmarkeder bør kende deres besøgelsestid, mens Danmark og Sverige diskuterer hjælpepakker til det finansielle system: Statspengene bør have lov også at arbejde og skabe blivende værdier i nærområdet ved at give det finansielle system gode konkurrencevilkår i hjælpepakkerne, når broen (eller broerne, hvis H-H kommer i spil) skal betales. Rapidus opfordrer til, at finansielle hjælpepakker bindes op på en forpligtelse til at låne til broprojekterne på gode vilkår.

5) Endelig giver Femern-forbindelsen også mulighed for at få højhastighedstog fra Hamborg med stop i Kastrup og videre til Malmø op til Stockholm.

6) Regions-diskussionen Danmark-Tyskland kan nu også genkendes fra Øresundsregionen, når det gælder op at få fingrene i EU´s støttemidler. “Fehmarnbeltregion” vil også grave dybt i INTERREG IVA-støtteprogrammet – eftersom storregionen med Region Sjælland, Kreis Plön, Kreis Ostholstein og Hanststadt Lübeck i 2007 blev godkendt af EU-kommissionen. Her er der også en Lex Øresund: Der er uendeligt langt mellem snapsene, når man ser på, hvad EU-støtten har gavnet af integration i Øresundsregionen. Det må ikke gentage sig. Rapidus opfordrer til, at staten og regionerne allerede nu skaber en kvalitetssikring, som forbyder små projekter til få hundrede tusinde, der ikke rykker en meter ud over i administrationsomkostninger. Regioner har brug for fyrtårne, og EU-projekter under 10 millioner bør forbydes i den nye region, som netop gerne må tænke i helheder med Øresundsregionen.

Som det kan ses er der rigeligt at tage fat på for Jakob Vestergaard, men han behøver så sandelig hjælp. Rapidus ønsker ham tillykke med det nye job – og alt mulig held og lykke.

Kort sagt: I årevis har der været en afgrund mellem hvad man politisk siger og gør omkring Øresund. I Danmark […]


För att läsa resten av artikeln behöver du
vara prenumerant och inloggad


  • Podd: Så gick det efter Darknästet

    Från draknäste till lejonkula. Tre startups berättar om hur det gick efter att de medverkat i SVT:s program Draknästet. I vår podd Lejonkulan ställer prgramledare Jan Dahlqvist de avgörande frågorna till entreprenörerna. Lyssna här.

  • Så ska han dubbla försäljningen

    – Jag har suttit i styrelsen i fem år, det vore konstigt om jag ville ändra allt nu när jag är vd. Det säger Thule Groups koncernchef sedan snart ett år, Mattias Ankarberg. Men hur ska han klara ett extremt ambitiöst tillväxtmål? I en intervju med Rapidus berättar han om Thules väg framåt.

  • Rapportflod vecka 29

    Fler än 20 skånska börsbolag rapporterade sina andra kvartal i förra veckan. Somliga bolag sätter rekord trots att tiderna anses tuffa. Ett av dem är Lindab med vd Ola Ringdahl.

  • Enzymatica byter affärsmodell

    Enzymatica i Lund, som tillverkar förkylningssprayen Coldzyme, tittar på en ny affärsmodell. Den bedöms höja lönsamheten men det kommer att ta längre tid än vad bolaget tidigare sagt. Så här går tankegångarna hos ordförande Bengt Baron.