tisdag 23 juli 2024

inloggad som

Västra Hamnen vinder over Ørestad og Københavns Havn

Kort sagt: Turning Torso, Øresundsregionens vigtigste vartegn efter broen, ligger forkert. Regionens mest spændende nye, arkitektur ligger forkert. Og endelig er stedet med den rigtige blanding af boliger og erhverv i Øresundsregionen placeret forkert. Alt er gået forbi Øresundsregionens eneste hovedstad, og er havnet i provinsbyen Malmø. Sådan bør københavnere tænke i dag. Malmø vil om få år også internationalt ligne det absolut mest spændende sted at bo, arbejde og etablere virksomhed.

Af Keld Broksø

Københavnsredaktør Rapidus

Hvis en byplanlægger fra Københavns Kommune ser Malmøs Västra Hamnen bør vedkommende få røde ører. København ligner en taber. Det er Malmø, der har den mest spændende, nye arkitektur, det rigtige blanding af boliger og erhverv og bedste udnyttelse af arealerne tæt på vandet.

Siden broen blev bygget har international branding af Øresundsregionen været på dagsordenen. Branding er afhængig af det visuelle førstehåndsindtryk, signaleffekten, image eller postkortmotivet om man vil. Glem derfor forstæderne og randområderne. Så giver det mening at se på, hvordan Malmø og København forvalter byggerierne langs Øresund og havnene. Udgangspunktet ved vandet og havneområderne er stort set ens for København og Malmø, men Københavns indsats virker som skønne, spildte kræfter, når man ser over sundet. Mest markant sagde København tidligt nej til 190 meter høje Turning Torso, som udover broen er vigtigste vartegn for Øresundsregionen.

Københavns afvisning var en tåbelighed, som dansk erhvervsliv også er opmærksom på nu. Meget betegnende etablerer Danske Bank ved Turning Torsos indvielse 1. november Finanscenter Region Syd i Turning Torsos 11. etage og halvdelen af 10. etage.

Tankevækkende at Københavns Borgerrepræsentation for nylig nedstemte et projekt på Krøyers Plads ved havnen med seks tårnbygninger på 8-14 etager og højder på sølle 35 og 55 meter. Trods boligmangel og ekstreme grundpriser er København angst for arkitektonisk spændende højhuse.

Flertallet i Borgerrepræsentationen synes fortsat, at alt ved Købehavns Havn skal være på højde med middelalderbyen. Romantisk ja, men utidssvarende i en international branding. Tænk hvis København i marts havde vundet prisen for bedste boligbyggeri ved verdens største boligmesse, MIPIM i Cannes. Men nej – det gjorde Malmøs Turning Torso.

Et kig på byggepladsen omkring Turning Torso ved Västra Hammen viser også arkitektonisk mod, som ikke ses i København. Malmø udbygger Västra Hamnen til 10.000 boliger og 20.000 arbejdspladser på 10-20 år. Lige nu er der 1.000 indbyggere og 6.000 arbejdspladser.

Volumen alene i Ørestaden ved København er ganske vist større: 60.000 mennesker skal arbejde i Ørestaden, 20.000 mennesker skal bo der udover at 20.000 skal studere der indenfor 20-30 år.

Men beliggenheden er ikke så optimal som Västra Hamnens fordi Ørestaden er gemt inde i landet på Amager, og byggerierne har ikke den charme og modernitet som Västra Hamnen, hvor der arkitektonisk er blandet inspiration fra antikken, renæssancen, barokken, gamle pakhuse og Middelhavets arkitektur foruden vor tids strømlinede glas og stålflader.

Ser man på det nærmest sammenlignelige nemlig Københavns Havn, så er der lyspunkter i Københavns nybyggeri eksempelvis ved Langelinje og Holmen, men de centrale dele af havnen tættest Rådhuspladsen og ned langs Kalvebod Brygge er en katastrofe med dominans af kedelige kontorer, der skjuler omdrejningspunktet i Øresundsregionen – nemlig vandet.

København kan lære af Malmøs gennemtænkte blanding af erhverv og boliger. Den betyder, at Malmø-bydelene også lever efter klokken 18, mens store områder i København er betonørkener efter det tidspunkt. Prøv blot en aftentur langs Kalvebod Brygge en kilometer fra Rådhuspladsen.

Modsætningen er eksempelvis Dockan på Västra Hamnen og nærmeste område. Her er Sigmahuset klods op ad boliger under opførelse langs molen, og tæt på Teliahuset, Malmö Högskola og kulturen fra Malmö Opera & Musikteater. På den måde sikrer Malmø bedre integration mellem videnserhverv, boliger og spændende arkitektur. Malmø ønsker en vidensintensiv erhvervsbydel med oplevelsesindustri, biotek og IT-firmaer som Flextronics, Sigma, Telia, væksthuset MINC samt universitetsafdelinger og lærerseminarium. Og i et design, der passer til de nye boliger.

København vinder – men kun på kort sigt – fordi den er hovedstad og har større volumen, men Malmøs nye arkitektur betyder, at vinderpokalen nu er i spil. Västra Hamnen er omdrejningspunkt og bannerfører i byggeboomet, men mere volumen kommer tillige i nye, sydlige byområder som Bunkeflostrand, Kalkbrottet, Svågertorp og planer for Hyllievång med 7.000 lejligheder, eventarena, indkøbscenter og hotel og konferencecenter. Hertil kommer fin infrastruktur med Malmøs cityring.

Et praj om, at Västra Hamnen er godt fremme ses af, at den nye bydel er magnet for danskere, som vil have en luksusbolig – og billigere end i København. I Västra Hamnen ved udgangen af 2004 boede der 688 mennesker, og 175 havde udenlandsk baggrund – heraf 64 danskere som største, udenlandske gruppe. Danskernes dominans blandt udlændingene fortsætter i ventelisterne til de nye byggerier på Västre Hamnen. Turning Torso, der nu er helt udlejet, mærker også danskernes interesse. Ud af 147 lejligheder har 9 danskere fra København lejekontrakt, og 50 er på venteliste.

Västra Hamnen og Turning Torso har ikke undgået økonomiske skandaler, men et blik på overskrifterne i Sydsvenskan tyder på, at Malmø ikke selv har opdaget eller erkendt, hvilket potentiale byen alligevel har fået i forhold til København. Åbenlys konkurrence fremover er sundt for hele Øresundsregionen. Og hvis ikke København vågner op vil Malmø om få år også internationalt ligne det mest spændende sted at bo, arbejde og etablere virksomhed.

Kort sagt: Turning Torso, Øresundsregionens vigtigste vartegn efter broen, ligger forkert. Regionens mest spændende nye, arkitektur ligger forkert. Og endelig […]


För att läsa resten av artikeln behöver du
vara prenumerant och inloggad


  • Podd: Så gick det efter Darknästet

    Från draknäste till lejonkula. Tre startups berättar om hur det gick efter att de medverkat i SVT:s program Draknästet. I vår podd Lejonkulan ställer prgramledare Jan Dahlqvist de avgörande frågorna till entreprenörerna. Lyssna här.

  • Så ska han dubbla försäljningen

    – Jag har suttit i styrelsen i fem år, det vore konstigt om jag ville ändra allt nu när jag är vd. Det säger Thule Groups koncernchef sedan snart ett år, Mattias Ankarberg. Men hur ska han klara ett extremt ambitiöst tillväxtmål? I en intervju med Rapidus berättar han om Thules väg framåt.

  • Rapportflod vecka 29

    Fler än 20 skånska börsbolag rapporterade sina andra kvartal i förra veckan. Somliga bolag sätter rekord trots att tiderna anses tuffa. Ett av dem är Lindab med vd Ola Ringdahl.

  • Enzymatica byter affärsmodell

    Enzymatica i Lund, som tillverkar förkylningssprayen Coldzyme, tittar på en ny affärsmodell. Den bedöms höja lönsamheten men det kommer att ta längre tid än vad bolaget tidigare sagt. Så här går tankegångarna hos ordförande Bengt Baron.