tisdag 23 juli 2024

inloggad som

5 gode grunde til at VK’s sejr ved Danmarks valg sikrer stabil erhvervspolitik

Kort sagt: Der skal et historisk stemmeskred til at sikre de danske socialdemokrater en valgsejr ved Folketingsvalget på tirsdag. Til gengæld sikrer de nuværende regeringspartier, Venstre og Konservative (VK), en stabil erhvervsudvikling, når de ifølge meningsmålingerne sejrer totalt. Stabiliteten omfatter udviklingen i den afgørende strukturreform samt i forsknings-, skatte- og erhvervspolitikken. Og i Øresundspolitikken. Den stabile udvikling er hvad Danmark har brug for nu, og i de næste fire år, hvor Socialdemokraterne skal til at finde sig selv igen – og en ny leder.

Af Keld Broksø

Danmark ligger langt over Sverige i marginalskatter på personindkomster (63 % af sidst tjente krone for højere lønninger). Selskabsskatten på 30 % (som VK dog sænker til 28 %) er også over alle de øvrige nordiske landes.

Man skulle tro, at Folketings-valgkampen ville fokusere totalt på skat, men det gør den kun delvis.

Går man ind på hjemmesiden for Danmarks største parti ifølge meningsmålingerne, Venstre, så vil man se noget overraskende i prioriteringen af Venstres 7 vigtigste valgløfter: Aller øverst står overskriften ”Investér 10 milliarder kroner i forskning og udvikling ”.

Først som nummer fem efter emnerne børnepasning, ældrepleje og operationer kommer et løfte om at fastholde skattestoppet som modtræk mod den stigning i skatter og afgifter, der har været socialdemokratiske regeringers kendetegn.

Når nu det tilsyneladende ikke kan være anderledes end at VK-regeringen fortsætter med Dansk Folkeparti som støtteparti, så vil Rapidus allerede på forhånd inden valget på tirsdag give 5 gode grunde til, at det ventede valgresultat sikrer en stabil erhvervsudvikling i den afgørende strukturreform samt i forsknings-, skatte- og ikke mindst erhvervspolitikken. Især den lovede fokus på forskning og udvikling giver tiltro til stabilitet i erhvervspolitikken med en sikkerhed for fortsat vækst; Så det er grund nummer ét:

1) VK-regeringen har fået luft efter den første regeringsperiode, hvor et år blev hevet ud til EU-formandskabet og EU-udvidelsen. Nu handler det for VK-regeringen om at fastholde fokus på forskning, innovation og uddannelse, som er helt afgørende for at klare konkurrencen fra Øst om arbejdspladserne. I 2001 brugte Danmark 2,4% af bruttonationalproduktet på forskning og udvikling. VK-regeringen vil op på 3% inden 2010, og fortsættelsen af regeringens allerede igangsatte arbejde vil sikre den vækst.

2) VK-regeringen har sammen med Dansk Folkeparti i forrige valgperiode allerede vedtaget den kommunalreform, som trods dens mangler med en ikke helt logisk udbygget hovedstadsregion, nu står til at blive udmøntet. Flere kommuner er i gang med at blive sammenlagt, og de fem nye regioner, som skal afløse amterne, er tegnet på kortet, og erhvervslivet er begyndt at indstille sig på de vækstfora, som i følge strukturreformen skal planlægge erhvervsudviklingen. Hvis Socialdemokraterne skulle til at regere nu, så vil det skabe kaos; Socialdemokraterne har på forhånd sagt nej til denne, største forandring af dansk samfundsstruktur i 30 år. Alene deres tanke om, at regionerne også skal udskrive skatter, er et unødvendigt dyrt og bureaukratisk mellemled, som giver risiko for højere skatter.

3) VK-regeringens skattestop har virket. Erhvervslivet og skatteborgerne har haft et tiltrængt pusterum endda med minimale skattelettelser. Den faste skattepolitik skaber tryghed og mod til investeringer.

4) Som Rapidus skrev i onsdags ligger også VK-regeringens organisering af Øresundspolitikken nu fast. Et lovforslag, som ventes genfremsat efter valgkampen bremsede det, fastslår nemlig, at ”vækstfora har ansvar for at organisere den danske deltagelse i grænseoverskridende samarbejder” (..) ”Det gælder bl.a. Øresundssamarbejdet.” Man kunne have tænkt sig noget mere visionært og aktivt, men det må komme. Det vigtige er, at man kender rammerne, så strukturreformen ikke obstruerer alt Øresundsarbejde på dansk side helt frem til 2007.

5) Folkeafstemningen om EU’s forfatningstraktat ligger i den kommende regeringsperiode ligesom kommunalvalget i november. En stabil VK-regering kan vise sig som et bolværk for erhvervslivet mod den ustabilitet og økonomisk turbulens, som de to valg kan medføre.

En sidste årsag til en stabil, dansk erhvervsudvikling under en ny VK-regering skyldes meningsmålingernes spådomme om et socialdemokratisk katastrofevalg. Socialdemokraterne skal til at finde sig selv igen – og en ny leder efter Mogens Lykketoft. Mens vi venter på det, så kan VK i den kommende regeringsperiode give erhvervslivet både arbejdsro og en ny fremdrift.

Hvad synes du? Diskutér Rapidus’ analyser – send et indlæg til debat@rapidus.dk

Kort sagt: Der skal et historisk stemmeskred til at sikre de danske socialdemokrater en valgsejr ved Folketingsvalget på tirsdag. Til […]


För att läsa resten av artikeln behöver du
vara prenumerant och inloggad


  • Podd: Så gick det efter Darknästet

    Från draknäste till lejonkula. Tre startups berättar om hur det gick efter att de medverkat i SVT:s program Draknästet. I vår podd Lejonkulan ställer prgramledare Jan Dahlqvist de avgörande frågorna till entreprenörerna. Lyssna här.

  • Så ska han dubbla försäljningen

    – Jag har suttit i styrelsen i fem år, det vore konstigt om jag ville ändra allt nu när jag är vd. Det säger Thule Groups koncernchef sedan snart ett år, Mattias Ankarberg. Men hur ska han klara ett extremt ambitiöst tillväxtmål? I en intervju med Rapidus berättar han om Thules väg framåt.

  • Rapportflod vecka 29

    Fler än 20 skånska börsbolag rapporterade sina andra kvartal i förra veckan. Somliga bolag sätter rekord trots att tiderna anses tuffa. Ett av dem är Lindab med vd Ola Ringdahl.

  • Enzymatica byter affärsmodell

    Enzymatica i Lund, som tillverkar förkylningssprayen Coldzyme, tittar på en ny affärsmodell. Den bedöms höja lönsamheten men det kommer att ta längre tid än vad bolaget tidigare sagt. Så här går tankegångarna hos ordförande Bengt Baron.