Kort sagt: Ideonfirmaet Glycorex Transplantation i Lund har et meget lovende produkt, men endnu er det kun blevet udnyttet ved ganske få transplantationer. Udviklingsarbejdet har stået på siden midten af 90’erne, men en lang opstartsfase er uundgåelig i denne sammenhæng. Positive behandlingsresultater bevirker, at selskabet nu har en chance for at slå igennem med sin metode. Risikoen er bare, at pengene slipper op, før teknikken har nået at blive udbredt, trods en vellykket emission i denne uge.
Af Lisa Kirsebom
Der gennemføres i titusindvis af organtransplantationer hvert år rundt om i verden. Behovet er dog betydeligt større – mangel på organer er et alvorligt problem.
Transplantation af nyrer, og i en vis udstrækning lever, er unik på den måde, at donoren kan være en levende person. Man kan klare sig med én nyre eller med dele af en lever.
Nyretransplantationer er det første marked for Glycorex’ produkt GlycoSorb-AB0. GlycoSorb er et filter, som fjerner antistoffer fra modtagerens blod, hvilket væsentligt mindsker risikoen for afstødning af det nye organ. På denne måde behøver donor og modtager ikke have samme blodtype, og antallet af mulige transplantationer vokser.
Men opsvinget for Glycorex, der har været børsnoteret siden 2001, har ikke indfundet sig. I denne uge afsluttede man en emission, der gav selskabet 20 millioner svenske kroner mere i kassen. Salget af blodfiltrene går langsomt, og noget overskud er ikke i sigte. De første ni måneder i år omsatte man for lige godt en million kroner, med et negativt resultat på 15 millioner.
Årsagerne til det lave tempo er frem for alt medicinske.
En transplantation er et kritisk indgreb. At en nyre ser ud til at fungere en uge efter en operation, betyder ikke, at den fungerer efter en måned eller et år. Jo længere tid patienterne lever med deres nye organer, desto stærkere bliver Glycorex’ salgsargumenter. Det seneste halve år er der sket en del gennembrud, som kan vise sig meget betydningsfulde. De transplanterede organer hos de første patienter, som blev opereret på Sahlgrenska Universitetssjukhuset i Göteborg og på Huddinge Universitetssjukhus uden for Stockholm, fungerer stadig efter omkring to år. Behandlingsresultater blev publiceret i det medicinske tidsskrift Transplantation i august, og svenske læger er begyndt at fortælle om GlycoSorb på internationale transplantationsmøder.
Omsider er der ved at komme skred i processen. Der er dog nogle forhindringer på vejen mod den store gevinst:
– Teknikken berører hidtil kun en mindre del af alle transplantationstilfælde. Mindre end halvdelen af nyretransplantationerne i Sverige er baseret på levende donorer, og i to tredjedele af de tilfælde matcher blodtyperne. Det er de resterende ca. 35 procent, som ville have glæde af blodfiltret. Virksomhedens egen prognose, en fordobling af antallet af mulige transplantationer, bestyrkes ikke af nogle af Rapidus’ kilder inden for sundhedssektoren.
– Målet i lande som Sverige og USA har længe været at øge organmængden gennem flere transplantationer fra afdøde. Det vil man opnå gennem information, forbedret samarbejde og organregistre. Succes i det arbejde er snarere en forhindring for udbredelsen af GlycoSorb, selv om produktet også testes for anvendelse ved transplantationer fra afdøde.
– Omkostningen for brug af GlycoSorb ligger på omtrent 200.000 kroner per patient. Det er en god forretning set i et større perspektiv – en patient som ikke får en ny nyre, men skal fortsætte med at være i dialyse, koster mere. De gevinster ligger dog et andet sted i sundhedsvæsnet, og det er ikke sikkert, at hvert enkelt transplantationscenter kan foretage den nødvendige investering.
– På det amerikanske marked, virksomhedens vigtigste, har man endnu ikke fået sit produkt godkendt. En første ansøgning er indsendt til FDA i år, men man har endnu ikke modtaget svar. Processen kan godt trække ud og forsinke virksomhedens overskud.
Plussiden vejer dog tungere:
– Alt tyder på at behandlingen fungerer. En tredive procents stigning i antallet af transplantationer fra levende donorer ville være værdifuld.
– Organer fra levende donorer fungerer betydeligt bedre end fra afdøde. Transplantationer fra levende donorer er desuden nemmere at planlægge omhyggeligt.
– I visse kulturer, for eksempel den japanske, opleves det som uetisk at tage organer fra afdøde. Interessen er stor for bedre muligheder for at transplantere organer fra levende donorer.
Målet med Glycorex Transplantations seneste emission er, at selskabet skal give overskud eller i det mindste balancere. Ifølge oplysninger fra virksomheden kræves der omkring ti nye hospitaler som kunder, hvilket man håber at nå inden for et års tid. Fremgangen lader til hovedsageligt at afhænge af kompetent markedsføring og distribution, noget som det lille Lundfirma har valgt at håndtere selv.
Medicotekniske selskaber gør normalt den erfaring, at salgsgennembruddet tager længere tid end man tror, og at vejen dertil bliver dyrere end beregnet. Det er intet som tyder på, at Glycorex skulle være en undtagelse. Hvis ikke pengene slår til, får selskabet brug for yderligere tilførsler, eller må overveje en alternativ strategi for at sikre økonomien. Et samarbejde med etablerede distributører eller markedsførere ville fremskynde processen. At sælge produktet til en større producent er en mere drastisk udvej, som ellers kan vise sig nødvendig i sidste instans.
Det ville være beklageligt, hvis en så lovende teknik blev holdt tilbage af manglende ressourcer.
