Kort sagt: TV- og computerspilindustrien udpeges i en dugfrisk rapport som et af fem nøgleområder der skal gøre Malmö og Skåne til et TIME-knudepunkt (Telecom, IT, Media & Entertainment). Det er let af finde spændende krydsbestøvninger mellem spilproducenter og regionens telekom- og IT-firmaer.
Men for at det skal blive til virkelighed, kræves det at spilfirmaerne modnes som virksomheder og begynder at opfatte sig selv som en del af det innovative erhvervsliv.
Af Thomas Frostberg
Spilfirmaerne tilhører de mest anonyme IT-virksomheder i Malmö, med nogle få undtagelser som Massive Entertainment, der var uofficielt noteret indtil de for nylig blev opkøbt af mediegiganten Vivendi Universal. Picofun og Aspiro er andre kendte navne der beskæftiger sig med mobil underholdning.
At MTG-koncernen producerer spil fra Engelbrektsgatan eller at Deathrow, som er gået direkte ind på de internationale spilhitlister, er udviklet af et Malmöfirma ved navn SouthEnd Interactive (læs mere i mandagens nyhedsbrev!) er der derimod få som ved.
Udvikling af spil er kort sagt et af Malmös skjulte talenter som byens nye innovationsdirektør Eva Engquist netop nu forsøger at placere på erhvervslivskortet.
Udvikling af spil i Norden drives med knappe ressourcer sammenlignet med internationale forhold, og udviklerne er desuden afhængige af en håndfuld spilforlag for at nå ud på hjemmemarkedet. Når døren til venturekapitalmarkedet er lukket, bliver man mere afhængig end før af forlagenes forskudsbetalinger som skal finansiere udviklingen.
Derfor burde det være vigtigt at vise hvilken kompetence der findes i regionen for at gøre det lettere at tiltrække kapital og dygtige folk. Der er eksempler på spilfirmaer som fortjener større opmærksomhed; foruden de allerede nævnte drejer det sig blandt andet om Unwiredfactory i København, Federation X og Redikod i Malmö samt Atod i Helsingborg. Selv om spilbranchen er lille regnet i antal medarbejdere, er der mange interessante tilknytninger til telekom- og IT-firmaerne i nabolaget. Det samme gælder kontakten til reklamebureauer og andre der arbejder med promotionorienterede spil.
Men flere af de spilfirmaer som Rapidus har talt med forud for denne lynanalyse lader ikke til at opfatte sig selv som repræsentanter for spilbranchen, men vil helst bare fokusere på deres produkter – spillene. En gruppe spilnørder – undskyld udtrykket – har startet et udviklingsprojekt sammen, men er ikke interesserede i andre udefra kommende opgaver. Succesen måles i form af anmeldelser i de rigtige spilmagasiner og de vigtige chatsteder.
Reklamefinansierede spil er ligesom ikke samme udfordring at arbejde med.
Og troen på at spil på mobiltelefoner nogensinde skal blive et hit er meget ringe. Samtidig har spil- og mobilbranchen forskellig opfattelse af hvem der skal bære udviklingsrisikoen, det vil sige omkostningerne ved udviklingen af et nyt mobilt spil.
Der er naturligvis forskelle mellem spilfirmaerne. De der udelukkende arbejder med egne ideer til spil, er ikke lige så interesserede som for eksempel Modern Games og Upside Studios der allerede i dag udfører produktioner på bestilling.
Der er stadig lang vej til en fuld udnyttelse af potentialet i et eventuelt TIME-knudepunkt.
Det første skridt er at spilfirmaerne skal ØNSKE at blive mere synlige hvis de vil spille en rolle i Malmös innovative erhvervsliv.
