Nokia Danmark indleder i disse dage to nye forskningssamarbejder med IT-Højskolen og Handelshøjskolen omkring mobile tjenester. Formålet er sammen med IT-Højskolen at udvikle en teknisk løsning til mobile informationstjenester. I stedet for at man er nødt til at gå på nettet og søge information, skal en elektronisk butler finde frem til informationen baseret på den profil som brugeren har udarbejdet. Valget af information er også afhængigt af tidspunktet og hvilket sted brugeren befinder sig.









