Et halvt år efter Rapidus afslørede urimelige gebyrer og ventetider på bankers pengeoverførsler over Øresund er den barriere i nogle tilfælde nu værre, viser ny test. Nu vinder postvæsenet over bankerne. Bankerne har blæst på kritik fra ministre, og bankernes arrogance rejser spørgsmål om midler og mål i Øresundsintegrationen.
Af Keld Broksø og Thomas Frostberg
Man kan dukke sig og håbe stormen løjer af. Den taktik fulgte banker i København og Lund, da Rapidus i forsommeren testede om bankerne mente Øresundsintegrationen alvorligt for betalinger i privat mikroøkonomi. Men københavnske og skånske banker er fortsat for sløve. Og det er for dyrt at overføre småbeløb til, at en integreret økonomi fungerer. Bankerne skal tage sig sammen.
Det skrev Rapidus sidst, og det står vi ved efter en ny test, som vi gør rede for senere. I nogle tilfælde står det i dag værre til. Trods broens indvielse siden første test er det oftest billigere og absolut hurtigere selv at tage tog mellem Malmø og København og betale end at bruge banker.
Billigst er det at sende penge med post. Det tager én dag og koster et frimærke, viste Rapidus´ ny test med afsendelse fra Lund. Men spørgsmålet er om forretninger accepterer de overførsler? Og om man er tryg ved det? Rapidus vil ikke anbefale det selv om man kan tegne værdiforsikring på 62 svenske kroner for beløb op til 10.000 kr.
To ministres reaktioner på Rapidus´ første test burde have været et vink med en vognstang til bankerne. Sveriges handelsminister Leif Pagrotsky kaldte bankernes politik for overførsler over sundet for sørgelig, bedrøvelig – og uacceptabel.
Det demonstrerer dybe kløfter mellem Sverige og Danmark for pris- og gebyrsystemer. Jeg har fremhævet teleområdet, hvor det er dyrere at ringe fra Malmø til København end til Lapland. Tiøren er ikke faldet for erhvervslivet, nemlig at Øresund nu er én region, ét arbejdsmarked og ét erhvervsområde, sagde Leif Pagrotsky.
Også Danmarks daværende erhvervsminister (nu finansminister) Pia Gjellerup reagerede skarpt:
Hvis vi skal udnytte de muligheder, Øresundsbroen giver os, må alle være parat til en indsats. Jeg tror og håber på, at også bankerne er interesseret i, at borgerne ikke oplever unødigt besvær, sagde Pia Gjellerup.
Men det varer fortsat 3-5 dage at overføre blot ca. 40 kroner, og gebyrer kan koste flere hundrede kroner. I ét eksempel 520 kr. Sagen rejser spørgsmål – og svar, som Rapidus giver bud på:
* Virker henstillinger i Øresundsintegrationen? Nej, det kræver pression og evt. lovgivning.
* Gør vi nok for integrationen? Nej, samarbejdet skal opprioriteres. Vi er i et handlingslammet tomrum af ventetid på at noget sker uden at se i øjnene, at det sker ikke af sig selv. Se bare Øresundskonsortiets langsommelighed med at erkende, at brotaksterne er for høje.
* Kan vi tænke langsigtet? Nej – efter fremtidsinvesteringen i broen tages følgende beslutninger kortsigtet. Intentioner om harmoniserede love eller momssatser skydes rutinemæssigt ned. Erhvervslivets kamp mod brotaksterne overhøres stort set. (Enkeltdagsrabat på 25 % og pendlerrabat på 18 % for personbiler batter stadig ikke nok). Erhvervslivet har dannet en snes organisationer på tværs, men mangler reel integration på arbejdsmarkedet. Det kan ikke alene bebrejdes det offentlige! (Her ser vi bort fra solstråler som Ferring, Polypeptide og Novo.)
Tilbage til bankerne, hvor Rapidus´ test viste dette resultat:
I København 9. januar nægtede Unibank, Sydbank, Jyske Bank, BG Bank, Lån & Spar Bank at overføre penge til en konto i Lund fordi indbetaler ikke var kontohaver der, men kun i Danske Bank. Herfra kom også dårligste tilbud fra filialen ved Nørreport Station: Gebyret var 220 kr. for at overføre 41 kr., hvis modtager i Sverige skulle holdes skadefri: 60 kroner for overførslen, 60 kroner i betaling for modtagers gebyr – samt ekstragebyr på 100 kroner for den tjeneste. Hvis pengene skal ankomme dagen efter i Skåne koster det 300 kr. – I alt 520 kr.! Dertil bliver der kun ekspederet overførsler samme dag, hvis man kommer før kl. 11 om formiddagen. Indbetaler var der kl. 12.30.
Vi valgte at lade modtager betale noget selv. Der kom brev til Lund om det efter to dage. Men helt ejendommeligt tager det længere tid for pengene. De kunne først hæves 15/1 – fire bankdage efter, hvilket er et dårligere end ved sidste test. Modtager betalte 30 svenske kr. i gebyr for 41 danske kr.
De banker i København, som afviste betalingen, oplyste gebyrer for afsendere med konto samme sted fra 50 kr. og op til 150 kr. Almindelig ekspeditionstid: 3-5 dage. Hos BG Bank på Amagertorv 4-5 bankdage: Vi laver først overførsler næste dag – der er så meget andet , lød forklaringen. Og hvorfor så kravet om konto før bankerne vil overføre penge?
Danske Bank, Amagertorv: Det skal bremse hvidvask af penge…
Sydbank, Købmagergade: Går betalingen tabt er det svært at finde kunden uden en konto…
Helt ærligt..!?
I Lund den 9. januar nægtede Handelsbanken og Färs & Frosta Sparbank/FöreningsSparbanken en betaling over Øresund fordi der ikke var kundeforhold. Det ville Sparbanken Finn gerne – men for 250 kr. Forklaring: Du udnytter vores tjenester. Er du ikke kunde skal du betale for det
Skandinaviska Enskilda Banken (SEB) tillader betaling, da der er kundeforhold. Den kommer overraskende i København dagen efter og koster i Sverige 70 SEK. Modtagelse i Danmark: 30 kr., men rentevalør først fire bankdage efter. Hos SEB får ikke-kunder lov at sende penge – for 275 kr.
Også Postgirot Bank AB vil overføre penge uden konto. Pris: 90 kr., men pengene kommer først to dage senere i København – og Danske Banks rentevalør udskydes til fem bankdage efter.
Nordbanken glemte den betalte overførsel. Ni dage efter testen mangler pengene i København! Gebyret for betaler var 80 kr., og ekspedienten var venlig og foreslog at sende pengene med brev.
Ellers er svenske gebyrer alene for kunders afsendelse fra 40 kr. i Handelsbanken og op til 95 kr. i Färs & Frosta/FöreningsSparbanken. Alle ekspeditioner beregnes officielt til 3-4 dage.
Konklusion: Bankerne blæser på ministerkritik, og der skal andet og mere til. Bankernes selvmodsigende politik harmonerer ikke med egne rapporter om et integreret Øresundsmarked.
