Kort sagt: Øresundshøringen i dag var et positivt initiativ, som giver nyt håb i en ellers stagneret politisk handlekraft. Trods det, at høringen var et svensk domineret initiativ på vegne af Region Skåne, Regeringskansliet samt Øresunddirekt, så kan man med god vilje se høringen som et vendepunkt fordi den svenske samordningsminister, Cristina Husmark Pehrsson, lovede flere initiativer i år. De initiativer bliver til gengæld svære at løbe fra uden at hun risikerer at dumpe med et brag. Med den trussel hængende over hovedet kan Øresundsintegrationen få ny energi med en drivkraft, som indtil videre skydes mest i gang fra den svenske banehalvdel med Cristina Husmark Pehrsson som anfører.
Af Keld Broksø, Københavnsredaktør Rapidus
Bullshit-bingo er en god konferencedisciplin: Man skriver 10 ord, som er forudsigelige buzz-words. Når de er nævnt råber man “bullshit-bingo”. Cristina Husmark Pehrsson, svensk samordningsminister for nordiske spørgsmål, viste sig ved den offentlige Øresundshøring i dag ikke at være den værste af slagsen til at udfylde bingo-pladen på rekordtid. Den ros skal hun have.
Hun virker som en minister, der oprigtigt vil skabe en integreret region. Ikke mindst bider Rapidus mærke i, at hun indenfor to måneder vil præsentere en bruttoliste med Øresundsbarrierer blandt andet på baggrund af høringen. På listen skal der tilmed stå, hvad der skal gøres ved barriererne.
Men der var ved høringen især to problemer:
1) Cristina Husmark Pehrsson kom ikke med et eneste konkret forslag, som man som tilhører kunne tage stilling til. Det lå heller ikke i oplægget, hvor hendes agenda var at lytte og få ideer. Men, men. Det var også en nem måde at komme uden om en stillingtagen til de væsentlige emner på. Og vi har de seneste 7-8 år haft mange forslag fremme, som en højt profileret politiker som hende må formodes at have konkrete holdninger til.
2) Cristina Husmark Pehrsson havde heller ikke sin danske kollega, Connie Hedegaard, med på høringen. Cristina Husmark Pehrsson fortalte, at de havde truffet hinanden i mandags, og at hun direkte ville orientere hende om høringen. Fint nok. Men vi var altså i et svensk domineret forum, som havde den svaghed, at dialogen i eftermiddags med den danske regering udeblev. Og uden begge parter kan man ikke tage Øresundsbeslutninger på regeringsniveau.
Tidligere på dagen havde Cristina Husmark Pehrsson dog mødtes med Region Hovedstadens formand, Vibeke Storm Rasmussen. Hun deltog også på et forudgående pressemøde, men ikke i høringen. På pressemødet var Cristina Husmark Pehrsson og Vibeke Storm Rasmussen enige om, at de skulle se på arbejdsmarkedsregler. Herunder problemer med A-kasseregler, når man pendler over sundet. Hvor hører man til, hvis man mister arbejdet? Her er der i dag åbenlyse urimeligheder, hvis man eksempelvis betaler til en dyr dansk A-kasse, men som arbejdsløs får udbetalt mindre i Sverige fordi en svensk a-kasse skal udbetale til en svensk bosiddende arbejdsløs. Hvordan det konkret skulle løses hørte vi dog ikke noget bud på.
Måske kommer følelsen af rastløshed og utålmodighed blot fra en, som har beskæftiget sig med Øresundsspørgsmål i mange år. Men der er et reelt kommunikationsproblem, som er med til at skabe en tillidskløft mellem borgerne og det politiske niveau i Øresundsspørgsmål. Det tjener Cristina Husmark Pehrsson til ære, at hun selv kom ind på, at nu skal der leveres løsninger; “Nu skal vi vise noget,” som hun sagde. Måske var det i virkeligheden dagens vigtigste statement.
Rapidus vover den påstand, at når først der træffes store beslutninger i flæng, så vil vi se en ketchupeffekt af yderligere beslutninger og vilje til at løse barrierespørgsmålene fordi emnet så pludseligt bliver taget alvorligt. Her var høringen i dag et godt drivmiddel, som kun kan opfordre til gentagelser: Det er fra græsrødderne, at et nedre pres skal opstå for at løfte beslutningerne. Politikerne skal vide, at nu er det vigtigt for folk efterhånden som pendlingen er vokset til niveauet i dag, og alle forudsigelser siger, at pendlingen vil vokse yderligere. Lad os tage et par eksempler på sager, som er vigtige for folk, og som kom frem på høringen:
Et konkret sag kom fra en svensker, som var nødt til at tage turen over broen mere end nødvendigt for at godtgøre, at han havde en dansk arbejdsgiver, og derfor skulle betale skat i Danmark. En del af arbejdet kunne lige så godt ordnes hjemme fra PC’en i Skåne – uden at belaste miljøet med yderligere bilkørsel. Her lovede Cristina Husmark Pehrsson, at “det problem ville hun se på”. Men det er indlysende, at det virtuelle arbejde for lang tid siden har nedbrudt de grænser, som det dansk/svenske regelsæt er med til kunstigt at opretholde.
Et andet eksempel gælder skattespørgsmålet: En dansker sagde, at hans lokale skattebetaling trods skatteaftalen og udligningsordninger ikke stod mål med den service, som han modtog i Sverige. En hurtig afstemning i salen viste, at det var et afgørende problem for integrationen og holdningen til den. Og jo, det er logik for høns, at med øget pendling må det problem løses.
Lad os til slut se på, Cristina Husmark Pehrsson så kunne love i dag: Det gjaldt på et foreløbigt niveau, hvor der den kommende tid skal gøres noget ved tre ting: 1) Skatteoverenskomsten med Danmark fra 2003 “skal udvikles”, og de svenske skattemyndigheder kommer med en ny vurdering senest 15. juni. 2) Grænsestatistikken skal med i den svenske statistik. 3) Den svenske socialforsikring skal revurderes, og i den vurdering skal grænsespørgsmål nu med.
Og nu kommer afsløringen: Rapidus udsendte fik ikke bullshit-bingo! Øresundshøringen tegner derfor godt som signal til, at nu skal borgerne høres og helt dagligdags problemer skal løses. Vi er færdige med at tale om Øresundspotentiale, synergieffekt og de andre ting, der stod på bullshit-bingo-listen fordi vi efterhånden har hørt om det alt for tit. Cristina Husmark Pehrsson er et godt bud på en person, som kan drive barriereløsninger frem, men som politiker har hun også malet sig op i en krog. Hvis hun ikke leverer helt konkrete løsninger eller løsningsmodeller, så dumper hun med et brag. Det ved hun formentlig udmærket selv, og derfor skal hun have stor ros for at have vist mod og stillede op ved dagens Øresundshøring, som var booket til sidste plads. Det var i øvrigt endnu et tegn til politikerne om, at Øresundsbarriererne ikke længere kan negligeres.
PS. Thomas Frostberg, Rapidus’ chefredaktør, var i øvrigt ordstyrer for Øresundshøringen, og har ikke haft redaktionel indflydelse på denne analyse.
