Kort sagt: Trods stigende konkurrence fra Indien og Kina, regnes Silicon Valley stadig for verdens førende højteknologiske mekka, det naturlige samlingspunkt for venturekapital og spydspidsvirksomheder. Folk fra hele verden, ikke mindst Skandinavien, valfarter hertil.
Og ganske vist er der meget af det sidste nye og skarpeste inden for opfindelser og innovationer. Men midt i denne hotspot er der også eksempler på rigtigt dårlige tekniske løsninger. De elendige mobilnet og usikre internetbanker er blot to eksempler, hvor Silicon Valley ikke lever op til det etablerede billede. Der kompenseres for manglerne ved en suveræn evne til at sælge.
Af Thomas Frostberg
SAN FRANCISCO. Efter snart tre måneder i Silicon Valley kan man blot konstatere – alt er ikke bedre her. Det handler ikke om en selvfed nordisk opfattelse, men om et virkelighedsbillede, der sjældent eller aldrig formidles i de europæiske medier. Mens mange skandinaviske virksomheder valfarter hertil, er der al mulig grund for amerikanerne til at rette blikket mod Skandinavien, f.eks. når det gælder mobilindustriens udvikling.
Tro det eller ej, men at tale i mobiltelefon i denne verdenskendte teknikdal er en joke! Samtalen afbrydes konstant, SMS’er kommer ikke frem, og dækningen vandrer mellem nul og hundrede, selv når telefonen ligger stille det samme sted!
Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Man kan ganske enkelt ikke stole på mobilen på samme måde som derhjemme. De elendige netværk præger naturligvis anvendelsen af mobiltelefonerne, hvilket må være en udfordring for de selskaber, som arbejder med udvikling af mobile tjenester og software. Venturekapitalisterne har ganske vist indset, at det er her det næste store slag skal slås, men ingen lader til rigtigt at vide, hvordan det skal gå til. I denne situation er mange begyndt at indse, at Europa er langt foran på det mobile område, for ikke at tale om Asien. Problemet er bare, at denne indsigt ikke er nok til at forstå, hvor galt det virkelig står til.
Et andet teknik-chok”, som ramte mig tidligt, var stenalderniveauet i banksystemet. Da jeg åbnede en konto i Bank of America, indgik det i rutinen at uddele et bundt checks, samtidig med at de forsøgte at sælge deres internetpakke med gratis VISA-kort. Men helt at afstå fra checks var ikke muligt; det var nødvendigt at udstede mindst tre checks i forbindelse med kontoens åbning. De kiggede på mig, som om jeg var landet fra Mars, da jeg forklarede, at jeg aldrig havde haft et checkhæfte før og ikke engang vidste, hvordan de små papirlapper skulle udfyldes.
Værre end latterlige papirlapper er dog, at deres internetbank er pivåben for alle, der ved noget om, hvordan man aflytter trafik på nettet. Både ID og adgangskode er nemlig faste; det er ikke muligt at variere oplysningerne mellem hver indlogning, og dermed er det muligt at trænge ind ulovligt ved at opsnappe tidligere indlogningsdata. I banken forstod de ikke engang mit spørgsmål om engangskoder.
Det er et nyttigt perspektiv, som viser, at der stadig er områder, hvor Europa kan konkurrere med USA, selv om den såkaldte Lissabon-agenda, der skal gøre EU mere konkurrencedygtigt, har lidt skibbrud.
Hvor Silicon Valley har sine primære styrkeområder og frem for alt hvad der et hot lige nu, må blive emnet for en særskilt analyse senere på foråret. Men en stensikker succesfaktor kan uden videre udpeges: SALGSTALENTET!
Uanset tekniske mangler, så sælges mobilabonnementer med helt andre metoder her. Såkaldte flat rate-abonnementer – ring så meget du vil for et fast beløb hver måned – som begynder at komme i Norden, er standard i USA, og ingen tæller længere minutter her. Og Bank of America tilbyder 25 dollars i kontant hvervepræmie til alle, der lokker en ny kunde til banken – også til den nye kunde. Penge i hånden, i stedet for en hæslig tegnebog i imiteret læder.
Forskellene mellem nordisk ingeniørkunst og amerikansk salgstalent fremgår dog allertydeligst af rulletrapperne i indkøbscentrene. I Sverige (jeg ved ikke rigtig, hvordan det ser ud i handelsnationen Danmark) handler det om at fragte folk hurtigst muligt op og ned, mens amerikanerne spreder rulletrapperne ud, så man skal gå en halv etage rundt hver gang – og dermed bliver eksponerer for det maksimale antal butikker og tilbud – før man kan komme videre til næste etage.
Så der er bestemt ting at lære i Silicon Valley, men det handler ikke udelukkende om teknik.
Thomas Frostberg er Rapidus’ chefredaktør og udgiver. Dette forår arbejder han som erhvervsjournalist på San Francisco Chronicle inden for rammerne af et Stanford-program for journalister, der dækker innovationsspørgsmål.
Flere tanker om livet i Silicon Valley findes på bloggen http://frostberg.blogsome.com
