Kort sagt: Tillykke til Sverige og AktieTorget, som evner at tiltrække danske vækstvirksomheder på stribe til noteringer i Sverige. Bagsiden ved et dysfunktionelt, dansk aktiemarked er en katastrofekurs mod en prop i tilvæksten for vores region over Øresund. Aktuelle politiske forsøg på at ændre dansk aktiekultur må bruge Sverige som fyrtårn nu.
Af Keld Broksø, Københavnsredaktør Rapidus
Det lykkedes den svenske Sedermera Fondkommission at sætte fingeren på et ømt, dansk punkt, da de for kort tid siden fyldte en konferencesal med et par hundrede danske investorer på Marriott Hotel med udsigt til Københavns Havn. Det store, danske fremmøde viste to ting:
- Det danske børsmarked for vækstvirksomheder på ikke mindst First North fungerer ikke.
- Danske investorer er mere end nogensinde klar til især AktieTorget i Sverige.
Hvad sker der for dig, Danmark? (som den danske rapper, Natasja, spurgte engang).
Først og fremmest er den gal med dansk aktiekultur i forhold til svenskernes: Der er en blind plet for danske vækstvirksomheder – eksempelvis illustreret af, at mindre virksomheder på First North i Danmark slet ikke er på de børslister, som dagbladet Børsen offentliggør hver dag. Og svenskerne og især svenske banker tager større risiko end danskerne – og får dermed chancen for større afkast. Danskerne spiller på det sikre, forudsigelige – og mere kedelige.
Men tre ting er indlysende, når man skal forklare, at flere danske vækstvirksomheder noterer sig i Sverige, som Rapidus har beskrevet især de seneste måneder: Skat, skat og atter skat!
Et af de mest slående eksempler på skadelig, dansk beskatning er, at hvert år inden nytår bliver en dansk investors aktiebeholdning gjort op og der skal betales skat af stigningen – selvom aktierne hverken er solgt eller har givet aktieejeren fortjeneste. Det betyder med andre ord, at en dansk investor skal betale skat af noget, der ikke er udbetalt.
Man kan fortabe sig i adskillige lovsamlinger om dansk aktieskat. Her må Rapidus blot konstatere, at kvælertaget mod danske vækst- og opstartsvirksomheder er effektivt via skattelovgivningen.
Fra svensk side kan man måske glæde sig over pengestrømmen skabt af dansk iltmangel på aktiemarkedet. Den fik bl.a. for kort tid siden Sedermera Fondkommission til at flytte fra Ängelholm til Malmø for netop at være midt i vores region – og tæt på København. På deres første såkaldte Sedermeradag på Marriott nåede de at præsentere hele syv danske selskaber, som med Sedermeras hjælp er noteret på AktieTorget i Sverige. Ifølge Sedermera-direktør Andreas Sandgrens oplysninger til Rapidus er der planer for endnu mere aktivitet i Danmark. Herunder øget dansk markedsføring og nye ansættelser.
Ser man udover bundlinjen for Sedermera Fondkommission og kapitaltilgangen til AktieTorget og First North i Sverige er der dog ikke så meget at glæde sig over. Det er en amputeret region, når den største metropol omkring København ikke kan levere et ordentligt aktiemarked. For alt for mange mindre, danske virksomheder vil det være en barriere at sætte sig ind i reglerne for en svensk notering. Dertil er det en stor, dyr udfordring at skabe en ny organisation, hvor et nyt, svensk, noteret AB-selskab får som eneste formål at eje et dansk anparts- eller aktieselskab til at tage sig af driften med forskning, produktion og kundehåndtering.
Det er derfor særdeles fornuftigt at sænke aktieskatten og skatten på kapitalindkomster, som regeringen og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lægger op til i den nye 2025-plan, der forhandles om netop nu. Det fortvivlende er, at oppositionen for længst har skudt det hele ned – og at flertallet i Folketingets såkaldte blå blok allerede er splittet. Fra dansk side ser det derfor fortsat ud til, at væksten i aktiemarkedet fortsat sker i Sverige, hvor 102 Øresundsvirksomheder er noterede – en firedobling på fire år, som Rapidus har beskrevet. Eneste vej ud til et velfungerende aktiemarked over Øresund synes at være, at den del af det danske, politiske system, som ønsker ændringer, netop bruger Sverige som det lysende fyrtårn, der viser, hvordan det skal gøres. Og især hvor store værdier der kommer ud af at behandle aktionærer ordentligt.
