Kort sagt: Erhvervslivet og væksten i Skåne er ikke i balance. Det sydvestlige hjørne med Malmö og Lund i spidsen forventes at stige betydeligt hurtigere end det øvrige Skåne, når det gælder befolkning, beskæftigelse og økonomisk vækst de kommende 15 år.
Det er vigtigt med et stærkt lokomotiv, men hvis resten af Skåne ikke kan følge med i udviklingen, falder det tilbage på hele regionen – inklusive Københavnsområdet.
Et stærkt, men isoleret Malmö/Lund er en svagere medspiller i Øresundsregionen end et samlet skånsk erhvervsliv.
Af Thomas Frostberg
Væksten i Malmö/Lund-området forventes at lande tæt på 2,3 procent om året frem til 2020, ifølge en prognose der blev præsenteret for finansministeriet i denne uge. Det er mere end både Göteborg og Stockholm forventes at vokse og betydeligt mere end landsgennemsnittet.
Også de øvrige dele af Skåne sakker agterud, og det vil give problemer, eftersom det begrænser Skånes og hele Øresundsregionens vækstmuligheder. Personerne bag undersøgelsen konstaterer nemlig, at der er en klar forbindelse mellem befolkningsstørrelse og økonomisk vækst. Mens Stockholmsregionen vokser i geografisk omfang ved at flere områder indlemmes i den naturlige pendlingsradius, er Skåne stadig klart opsplittet i fire dele.
Selv om der ikke er nogle skattebarrierer eller brotakster at tage hensyn til i Skåne, så er den mentale afstand mellem det sydvestlige og det nordøstlige hjørne mange gange lige så stor som mellem Skåne og Sjælland. Få virksomhedsledere i Malmö kan prale af at have tjek på, hvad der sker i Kristianstad og omvendt.
En forklaring på det er, at der – bortset fra svensk tv’s regionale nyhedsprogram – ikke er nogen velfungerende informations- eller nyhedsformidling mellem Skånes forskellige egne. Den statslige lokalradio er stadig todelt, selv om amterne Malmöhus og Kristianstad blev slået sammen til Region Skåne i 1999. Aviserne har foretaget en tydelig opdeling af Skåne, og holder sig til hver sit område. Sigende nok mente Region Skåne, der sponsorerer udgivelsen af den nye avis MetroØresund, heller ikke, at det var pengene værd at lade avisen udkomme i hele Skåne.
En række private samt hel- eller halvoffentlige erhvervsorganisationer har også placeret sig tungt i Malmö/Lund-området, men er kun sjældent eller aldrig synlige i Helsingborg, Kristianstad eller Ystad.
Sammenlagt betyder det, at der kun foregår minimale forretningsaktiviteter på tværs af Skånes interne grænser.
Endnu et problem med Skånes økonomiske opdeling er, at den store succes for Malmö/Lund risikerer at skygge for andre behov og forsinke nødvendige statslige projekter, som citytunnelen (jernbanetunnel under Malmö) og udbygningen af motorvejen mellem Malmö og Kristianstad. Hvorfor skulle man sende flere penge til denne del af Sverige, som allerede har den største vækst?
Skåne må ganske enkelt forvente at skulle klare sig mere på egen hånd fremover, så længe regionens repræsentanter ikke for alvor er i stand til at sælge den idé til de nationale beslutningstagere, at den skånske succes også er i nationens interesse. (Mere om det i en senere analyse til foråret). For at klare denne udfordring gælder det også om at skabe en mere sammenhængende erhvervsstruktur.
Og hvad vedkommer nu alt dette Københavns virksomheder eller de danske folketingspolitikere? Jo, et så tydeligt splittet Skåne kan aldrig blive en tilstrækkeligt stærk aktør og medspiller i Øresundssammenhæng. Potentialet i Øresundsregionen er ikke kun baseret på Malmö/Lund, men på at hele Skåne er med.
