fredag 26 april 2024

inloggad som

19 af 33 erhvervsbarrierer i Øresundsregionen løst på 10 år

Kort sagt: Dagens gode nyhed er, at over halvdelen af Øresunds-barriererne – 19 af 33 – er løst på 10 år, viser Rapidus´ opgørelse. Den dårlige nyhed er, at nogle vigtige stadig mangler.

Af Keld Broksø, Københavnsredaktør Rapidus

Efter forarbejde i den nu nedlagte Øresundskomite i 2009 udkom en omdiskuteret publikation i 2010 med titlen ”33 hindringer, udfordringer og muligheder.” Nordisk Ministerråd holdt konference om resultaterne. Pressen var på plads. Og i dag er Rapidus med ekspertbistand i Øresundsregionen klar med den gode nyhed, at 19 af 33 erhvervsbarrierer i Øresundsregionen er løst på knap 10 år. Enkelte resultater i nedenstående tabel beror dog på ekspert-skøn, men det positive billede holder. Hvad er der sket?

Erhvervslivet har selv løst flere af barriererne! Eksempelvis om bank- og teletakster, postgebyrer og virksomhedsrådgivning fra private som offentlige. Det var da også en række erhvervsgrupper, der selv i direkte dialog var med til at definere de 33 barrierer i 2009.

Et spørgsmål er hvilke Øresunds-barrierer, som erhvervslivet ville udpege i dag? Men ingen synes at tage bolden op for alvor. Vi har nedlagt Øresundskomiteen. Greater Copenhagen & Skåne Committee er mest forankret i kommuner og regioner og uden stor dialog om barrierer. I handlingsplanen 2018-2019 er kun tre barriere-emner: 1) Et afsluttet Interreg-delprojekt ”Gränshinder” om ESS & MAX IV. 2) En generel modstand mod barrierer; herunder midlertidig grænsekontrol samt en rapport fra Damvad Analytics i 2017. 3) Med betaling fra Nordisk Ministerråd arbejdes også med andre grænsekomiteer. Den 4. december er der dog en halvhemmelig konference på Christiansborg (den er ikke annonceret). Men dagsordenen er ganske ukonkret: Ifølge programmet er det ”en politisk indramning af arbejdet for at fremme mobilitet og fjerne grænsehindringer”. Blandt flere politikerne taler også en repræsentant for Dansk Industri samt Sydsvenska Handelskammaren. Med den ukonkrete dagsorden og manglende dialog direkte med virksomheder halter Øresunds-resultaterne fortsat. Det er oplagt, at og s netop yrerder, som man kan få meget mere ud af.. Hertil kunne vi føje manglene ostgebyrererhvervslivet bør komme mere direkte til orde, hvis barriererne igen skal flytte sig. Ingen rækker rigtigt ud til erhvervslivet i den næsten lukkede proces.

Til gengæld er det glædeligt, at Gränshinderrådet under Nordisk Ministerråd her i 2018 fik det facit, at 13 grænsehindringer i HELE Norden er løst. Især handler løste, nordiske grænsehindringer om arbejdsløsheds- og socialforsikring, forældreskab, kørekort, dyr og rejsedokumenter. Baggrunden er, at Nordisk Ministerråd i 2015 under det danske formandskab havde en høring i København af arbejdsmarkedets parter og Nordisk Ministerråds generalsekretariatet blev pålagt en dialog med arbejdsgivere og arbejdstagere. 28 barrierer er behandlet i den dialog.

Det hele er fremskridt, men den hårde fokus på selve Øresundsregionens barrierer er væk. Indtil videre er det heller ikke tunge emner løst – selv om de foreløbige resultater for mindre barrierer kom efter en lang proces. Mindre skridt går naturligt forud for de helt store skridt – såsom at harmonisere skatter og afgifter, valutaer, manglende anerkendelse af uddannelser – og offentlige fonde uden chancer for at arbejde på tværs. Hertil mangler stadig et udbygget universitets- og sygehussamarbejde. Det skal ikke ødelægge glæden over fremskridt.

Over Øresund er barrierer ved socialforsikring, A-kasser og pension overvundet. Og skattemyndigheder, kommuner, Øresunddirekt og Øresundsadvokater har oplyst og givet virksomhedsrådgivning på tværs. Ved indgangen til 2019 må vi konstatere, at kampen mod barrierer ikke var forgæves. Tjek nedenstående oversigt. Men dermed er kampen ikke slut. Der er 14 uløste barrierer endnu – alene fra denne liste.

Barrierer Løst Uløst
1) Bopæl i Sverige og arbejde i Danmark kan give problemer med socialforsikringen ved ekstraarbejde i hjemlandet. X
2) Bosatte i Danmark med svensk job får problemer med bijob i bopælslandet X
3) Etårsgrænse for dansk firmabil i Sverige giver stort besvær X
4) Dyrt at opspare pension på begge sider af sundet X
5) Dyrt og delvist umuligt at flytte pensionskapital X
6) Virksomhederne behøver personlig rådgivning. X
7) Dansk løsning omkring svensk firmabil er ikke kommunikeret ud X
8) Pension i nabolandet kan gå tabt, hvis den ikke overvåges X
9) Uddannelser, kvalifikationer og autorisationer ikke ligeværdige på begge sider. X
10) Ikke-EU-borgere har kun jobmuligheder på den ene side. X
11) A-kassetilhørsforhold X
12) Ingen ret til tjenesteledighed ved politisk arbejde X
13) Arbejdsløse kan ikke komme i praktik på den anden side af grænsen X
14) Svenske virksomheder tager ikke lærlinge fra Danmark. X
15) Svenskere, som tager lærlingeuddannelser i Danmark, får ingen rejserabatter. X
16) Ansøgningsrejse til Danmark refunderes ikke. X
17) Forældreorlov beregnes på forskellig vis. X
18) Ingen rehabilitering hjemme for grænsegængere X
19) Montørreglen anvendes ikke i Danmark. X
20) Offentlige fonde kan ikke agere på tværs af grænsen X
21) Svært for virksomheder at sammenligne skatter. X
22) Kulturelle forskelle både beriger og vanskeliggør integrationen. X
23) Uklarheder omkring A-kasse for svenske grænsependlere. X
24) Import af slagtedyr fra Danmark hæmmes af attestregler X
25) Indkomstforsikringen bliver tilbage, når du skifter land. X
26) Bankoverførsler koster tid og penge. X
27) Udlandsporto fordyrer handel mellem landene X
28) Udlandstakster for telefoni trods kort afstand X
29) Forskellige valutaer giver ulemper… og fordele X
30) Langsom sagsbehandling af ekspertskat X
31) Togforsinkelser skaber store omkostninger X
32) Høje transportomkostninger over sundet giver ulemper X
33) Studentermedhjælpere findes kun i Danmark X

Kort sagt: Dagens gode nyhed er, at over halvdelen af Øresunds-barriererne – 19 af 33 – er løst på 10 […]


För att läsa resten av artikeln behöver du
vara prenumerant och inloggad


  • Så mycket tjänade skånska börs-vd:ar 2023

    Peter Nilsson, vd för Trelleborg, var Skånes bäst betalda börs-vd 2023. Men ytterligare tolv vd:ar tjänade över 10 Mkr. Rapidus har listan över Skånes bäst betalda börs-vd:ar. Så här mycket tjänade de under 2023.

  • Fetast plånbok vinner

    Efter en tolfteplats av fjorton i SHL måste något göras med hockeylaget Malmö Redhwaks. I brist på kommunalt stöd behövs det nya och kreativa samarbeten med näringslivet.

  • Blandad kompott i rapportfloden

    Fortsatt svag efterfrågan medan kostnadsjakt i bolagen putsar resultaten. Det är den trend som går att utläsa ur de skånska börsbolagens rapporter för det första kvartalet, även om bilden är mycket blandad. Vi sammanfattar mer än ett dussin färska skånska rapporter.