Kort sagt: Levnedsmiddelsektoren sættes i centrum, når Kristianstads kommune i det nordøstlige Skåne vil styrke sin konkurrenceevne med en ny profil.
Planen er offensiv, men frem for alt fornuftig, fordi den ikke gaber over for meget, hvilket flere kommuner kunne lære noget af.
Nu er det afgørende, at det lykkes kommunen at engagere erhvervslivet og dets repræsentanter i profileringsarbejdet for i samarbejde med den akademiske verden at kunne hæve levnedsmiddelbranchen til et højere kompetenceniveau.
Af Thomas Frostberg
Timingen kunne have været bedre.
Tirsdag: Byrådet vedtager planen for ny profilering af Kristianstad som kraftcenter for levnedsmiddelindustrien for at styrke byens position i Skåne.
Torsdag: Swedish Meats, førende arbejdsgiver inden for levnedsmiddelbranchen i Kristianstad, varsler opsigelse af 110 personer.
Det lyder som en fiasko fra starten, men betyder egentlig bare, at satsningen på levnedsmiddelsektoren bliver endnu vigtigere for at skabe et løft til et mere højteknologisk niveau.
* Planen bygger på en analyse af, hvilke styrker kommunen allerede besidder. Andelen af ansatte inden for levnedsmiddelsektoren er høj i Kristianstad, og kommunen blev i en rapport sidste år udpeget som et af tre-fire støttepunkter i en skånsk levnedsmiddelklynge. Grundforudsætningerne er med andre ord til stede, og arbejdet handler på kort sigt om at formulere budskabet bedre. På længere sigt skal branchen udvikles – mere om det senere.
* Den alternative strategi, som er blevet anvendt med fiasko i alt for mange andre kommuner, ville have været at beslutte, hvilken kompetence kommunen ØNSKER skal være dens profilområde, og derefter forsøge at skabe en ny erhvervsstruktur fra grunden. Tydeligst så man det i årene 1999-2000, hvor hver eneste by med respekt for sig selv skulle have en IT-klynge, men hvor det kun lykkedes for et fåtal. Også Kristianstad har haft sin del, med et tydeligt islæt af lillebrorkompleks over for det sydvestlige Skåne. Det er lovende, at man nu ser ud til at være ved at ryste det af sig og tør gå sine egne veje.
Dermed ikke være sagt at succesen er garanteret, tværtimod. Den nye profil vil straks blive sat på prøve, når den nu skal realiseres. En række forhold lægger hindringer i vejen, og nogle faktorer er direkte afgørende for, om projektet skal blive en succes.
1) Levnedsmiddelbranchen er præget af lavere uddannelsesniveau end andre brancher. Konkurrenceevnen kan aldrig ligge i den grundlæggende levnedsmiddelproduktion, eftersom der altid vil være andre lande, som kan producere endnu billigere. Det er forklaringen på Swedish Meats’ nedskæringer. Potentialet ligger i stedet i forædlingsleddet i bred forstand – tekniske løsninger der giver mere effektiv produktion, kvalitetskontrol, smagstilsætning, emballagedesign, logistik og i sidste instans også markedsføring og salg.
Forbindelsen mellem levnedsmiddelvirksomhederne og den akademiske verden bliver afgørende for at skabe denne spidskompetence. På Högskolan i Kristianstad findes allerede et center for levnedsmiddelkvalitet, og til næste efterår starter en treårig gastronomiuddannelse, som kan blive et vigtigt element i cocktailen.
Dernæst er der forskerparken Krinova, der hovedsageligt beskæftiger sig med human ressources samt miljøviden. I skæringspunktet med levnedsmiddelsektorens behov inden for disse områder er der interessante muligheder for at udvikle ekspertviden.
2) Af samme årsag skal samarbejdet med det øvrige Skåne og Øresundsregionen styrkes, blandt andet den levnedsmiddelforskning der udføres på Lunds universitet. Levnedsmiddelkompetencen er ikke unik i Kristianstad, men har sin egen orientering, der giver mulighed for samarbejde snarere end konkurrence. De øvrige områder er Malmö/Lund/Eslöv samt Helsingborg, og tilsammen udgør de et klyngepotentiale i Skåne, ifølge Region Skånes rapport Skånska kluster och profilområden.
Desuden skal Kristianstad prøve at få indflydelse på den 200-millioners investering, som foretages i innovationer i den skånske levnedsmiddelsektor med støtte fra Vinnovas Vinn Växt-program. I øjeblikket er Kristianstad ikke direkte involveret i planerne.
3) Men den allervigtigste faktor for succes er, at det lykkes kommunen at engagere det lokale erhvervsliv i den nye levnedsmiddelprofil. Erfaringen viser, at det i sidste instans er svært at få stærkt optagede selskaber – og frem for alt deres chefer – til at spendere tid og penge på et profilerings- og markedsføringsarbejde, som ikke er direkte egennyttigt.
Projekterne vil ganske vist på sigt også kaste noget af sig til virksomhederne, men der kræves et vist mål af samfundsengagement i virksomhedsledelserne, for at de overhovedet skal engagere sig i et eksternt profileringsarbejde.
I sidste instans handler det om enkeltpersoner. Her må Kristianstad blive meget bedre til at identificere og fremhæve sine erhvervsprofiler inden for levnedsmiddelsektoren, ikke mindst fra de innovative levnedsmiddelvirksomheder.
