Kort sagt: Kapsejladsen America’s Cup i Malmö blev altså betydeligt dyrere end beregnet. Eller rettere sagt – konkurrencen blev dyrere end den allerede budgetterede fordyrelse. Omkostningerne på godt 60 millioner kan opleves som stødende, men mere urovækkende er det faktum, at hverken arrangører eller hovedmænd synes at have draget nogle konklusioner om, hvordan man undgår at gentage de samme fejl næste gang.
Af Thomas Frostberg
Er 60 millioner kroner mange eller få penge? Det er egentlig umuligt at svare på. For det handler selvfølgelig om, hvad man får for dem. Kritikerne hævder, med et utilsigtet ordspil, at pengene blev smidt i havet, da man investerede dem i kapsejladsen i Malmö i august.
Spørgsmålet om, hvorvidt skattemidlerne anvendes til de rigtige ting, er berettiget, og først efter et stykke tid kan afkastet af investeringen i kapsejladsen beregnes. Men så lad os se bort fra effekter som fuldt belagte hoteller, når omkring 10.000 hotelovernatninger er blevet betalt med offentlige midler. Det interessante er jo, hvor stor en ikke-skattefinansieret omsætning i Malmö og Skåne i perioden, som kan forklares med kapsejladsen.
Eftersom analyser indtil videre mangler på alle områder undtagen turisme, er det svært at have en bestemt opfattelse af, hvorvidt investeringen i America’s Cup var rigtig eller ej. Rapporter om resultatet af forretningsmøder, samfundsøkonomiske effekter, belægningsstatistik og gennemslag i massemedierne præsenteres først i løbet af de kommende måneder.
Desto mere besynderligt er det, at en af de primære repræsentanter for hovedmændene, Region Skånes udviklingsdirektør Monika Yngvesson, ved den økonomiske præsentation af kapsejladsen tidligere i denne uge med sikkerhed kunne sige, at investeringen havde været rigtig og alle pengene værd.
Det er en rimelig antagelse, at vi aldrig vil få et sikkert svar på det spørgsmål. Derimod ved vi, at der blev begået en række fejl hen ad vejen, og at det har kostet cirka 20 millioner mere end de 40 millioner, man oprindelig budgetterede med.
Disse penge er allerede tabt – det er der ikke noget at gøre ved nu. Det interessante spørgsmål er derfor, hvad man har lært af fejlene, for at de ikke skal gentage sig i fremtiden.
Ikke særlig meget, bliver svaret, efter at have lyttet til ledelsen for konkurrenceorganisationen Sailing Region. Tidsnød er den tilbagevendende forklaring på, at så meget gik galt, og omkostningerne løb løbsk. Blandt alle de kritiske synspunkter (og en del politisk fnidder), som blev luftet, da Skåne kastede sig ud i projektet, var den korte forberedelsestid altså det mest berettigede.
Dengang, i starten af året, forsikrede arrangørerne dog om, at der ville være tid nok, og at både Region Skåne og Malmö kommune havde professionelle og erfarne folk, som kunne bringe et så stort projekt sikkert i havn på så kort tid. I bakspejlet fremstår det som ønsketænkning, for ikke at sige en lodret løgn. Sejladsen blev gennemført som planlagt, men som Rapidus allerede tidligere har påpeget, var der ikke tid til at udnytte den eksponering og alle de besøg, som regionen fik i forbindelse med sejladserne.
Alligevel vil ingen i dag drage den konklusion, at det var en fejl at hoppe på toget.
Bagklogskab er ganske vist en uretfærdigt eksakt videnskab, men alligevel er det nødvendigt at drage nogle konklusioner for fremtiden:
* Trods en række store og tilbagevendende arrangementer inden for blandt andet tennis, golf, ridning og volleyball mangler der en arrangørkompetence, som kan indkaldes ved enkelte, unikke lejligheder.
* I forberedelsesarbejdet for kommende store events skal der udvikles et tættere samarbejde på tværs af Øresund. Alle involverede på begge sider taler altid så smukt om at samarbejde frem for at konkurrere. Men da chancen endelige bød sig til at vise det i handling, ville de kålhøgne skåninger vise københavnerne, at man ikke havde brug for hjælp fra storebror, men kunne selv!
* Modellen for at finansiere lignende arrangementer skal løses langsigtet. Det duer ikke at stjæle penge fra forskellige kasser for at få skrabet et budget sammen, når der pludselig ikke er tid nok. Begynd at afsætte midler til kommende formål.
* Opbyg en kompetent informationsorganisation. Nu lægges ansvaret for erhvervslivets ringe interesse blandt andet på enkelte redaktioners negative skriverier. Selvfølgelig har det haft en effekt, men med et professionelt informationsarbejdet fra starten, ville mange af disse negative artikler aldrig være blevet skrevet.
Den der intet vover, intet vinder. Det gælder såvel i erhvervslivet som i den offentlige sektor, men det sker alt for sjældent, at det efterleves i praksis. Derfor bør vi forsøge at hylde modet, selv om gennemførelsen kan kritiseres på flere punkter.
En konkret ændring er der dog sket i løbet af året – det gælder billedet af Malmö blandt mange Stockholmsbaserede journalister. Ikke uden misundelse retter de blikket mod syd og undrer sig over, hvordan det gik til, at hovedstaden mistede sit forspring som landets hotteste by. Det skyldes andet og mere end kapsejladsen, men den bidrog til at sætte spotlight på Malmös udvikling sammen med iøjnefaldende indslag som Turning Torso. Værdien heraf kan aldrig måles i penge.
