Kort sagt: Trods en mindre udviklet aktiekultur i Danmark er det i de fleste tilfælde betydeligt billigere for en dansk aktiekøber at investere i et skånsk aktieselskab end for en skåning at købe aktier på Københavns Fondsbørs.
Det viser en test som Rapidus har udført.
Af Thomas Frostberg og Claus Balling
Skåne har godt 50 selskaber som er noteret på børsen i Stockholm, flere af dem højteknologiske virksomheder. I København handles der med aktier i medicinalgiganter som Novo Nordisk og Lundbeck, der kan være mindst lige så interessante for en svensker at investere i som de gamle svenske selskaber Astra og Pharmacia.
I takt med at spredningen af erhvervsnyheder stiger på tværs af Sundet (hidtil er der sket meget lidt), bør også interessen for aktiehandel over landegrænsen vokse. I flere tidligere tests har Rapidus påvist urimeligt høje bankgebyrer for at overføre penge på tværs af Sundet. Nu er turen kommet til en undersøgelse af aktiemarkedet.
Udgangspunktet er en privatperson der vil investere omkring 10.000 kroner i et spændende selskab på den anden side.
Via E*Trade Danmark købte vi tidligere på ugen 400 aktier i Lundvirksomheden BioInvent, som arbejder med antistoffer og proteinforskning. Kursen var 30 svenske kroner, hvilket gav en købspris på 9.770 danske kroner, og kurtagen 75 danske kroner.
Det er samme gebyr som ved handel med danske aktier, og samme pris som både Danske Bank og Nordea tager ved handel over internettet. Ved manuel handel i banken løber der hundrede danske kroner ekstra på. Desuden kræver bankerne at der oprettes et særskilt depot til udenlandske aktier hvor der betales et mindre årligt gebyr, typisk et par hundrede kroner.
I vores test fra den svenske side købte vi 1.000 aktier i venturekapitalselskabet Olicom via SEB’s afdeling i Lund. Olicom har taget førertrøjen i Danmark når det gælder skånske investeringer og har faktisk udfoldet større aktivitet i Skåne end de fleste svenske venturekapitalselskaber. En investering i Olicom er desuden i øjeblikket den eneste mulighed en skånsk investor har for at blive delejer, om end indirekte, i de spændende udviklingsselskaber Scalado og Decuma i forskerparken Ideon i Lund.
Handlen blev gennemført til kursen 8,50 danske kroner, hvilket var den højeste den pågældende dag og svarede til en investering på 10.492 svenske kroner. Prisen for handlen var 950 svenske kroner i kurtage og gebyr for levering af aktierne til det svenske aktiedepot. En omkostningsforøgelse på hele ni procent! Med tanke på de tilsvarende gebyrer ved et eventuelt salg kræves der altså en kraftig kursstigning blot for at få det investerede beløb tilbage.
Handlen er desuden meget besværlig at gennemføre. Det er ikke muligt at indlægge ordrer via internetbanken eller direkte i systemet henne i banken; i stedet hives de gamle købsblanketter frem af skuffen og eksperter konsulteres. Det er heller ikke muligt inden handlen at få en nøjagtig oplysning om kurtagens størrelse, blot at den ligger omkring tusind kroner. Papirhåndteringen gør det endvidere umuligt at justere ind efter kursvariationer i løbet af dagen.
Det giver dumpekarakter!
Stikprøver hos øvrige svenske banker som Sparbanken Finn, Nordea og Handelsbanken giver lignende resultater. Gebyret havner omkring de tusind kroner eller et stykke over, og der kræves aktiedepoter som koster mellem 1.000 og 5.000 svenske kroner per år.
Værst er internetmægleren E*Trade, som i Sverige overhovedet ikke tilbyder muligheden for at handle med danske aktier, selv om deres søsterselskab i Danmark altså tilbyder online-handel i realtid på børsen i Stockholm. Også hos Nordea i Sverige er det umuligt at købe aktier i Olicom via nettet, selv om banken i København tilbyder internethandel på børsen i Stockholm.
Skånes Provinsbank, en del af Danske Bank, skiller sig dog ud fra mængden ved for internethandel at tage samme kurtage for handler på børsen i København som i Stockholm: 0,3 procent og mindst 100 svenske kroner. Depotudgiften er 500 svenske kroner om året.
Nordnet tager 150 kroner, men selv om man er en netmægler med dansk søsterselskab, har man ikke teknikken til at udføre handlen over internettet; der kræves en telefonisk ordre.
Det betyder at Danmark, trods en mindre udviklet aktieinvesteringskultur, har bedre systemer til handel over grænsen end de skånske investorer har adgang til. De traditionelle svenske banker er tilbage i deres gamle rutiner som er både langsomme og dyre, og de nye internetmæglere giver ikke samme service som de tilsvarende firmaer i Danmark.
Hvordan kan man forklare at det der er fuldt muligt at gøre i Danmark, skal være dyrere og undertiden helt umuligt at udføre fra svensk side?
For at de svenske gebyrer skal havne på omtrent samme niveau, procentuelt set, som ved handel på børsen i Stockholm, kræves der en investering på mindst 100.000-150.000 svenske kroner i hvert enkelt dansk selskab. Kendsgerningen er at det kan betale sig for den skånske investor at åbne konto hos E*Trade eller Nordnet i Danmark og derfra håndtere sine svenske og danske aktiehandler.
En målestok for reel integration i Øresundsregionen er et velfungerende kapitalmarked mellem Skåne og Sjælland. Det har vi ikke i dag – og igen er det bankerne som har noget at bevise, denne gang på den svenske side.
