Resultatet for Sydsvenska Dagbladet, Malmöregionens dominerende avis, faldt fra 18,5 til 7,9 millioner svenske kroner i løbet af årets første fire måneder. Det indebærer vanskeligheder med at nå årets budgetterede mål om et bedre resultat end i 2003. Nu arbejder ledelsen med nye besparelsestiltag.
Nedgangen skyldes frem for alt et fald i annoncesalget på ti millioner til knap 178 millioner.
— April var en dårlig måned inden for landsdækkende annoncering. Frem til udgangen af marts lå vi på niveau med foregående år, siger adm. dir. Bo Wigernäs.
Stillingsannoncerne er særligt bekymrende. I årene 2000-2003 har Sydsvenskan mistet 120 millioner i stillingsannoncering. Nedgangen er fortsat i år.
Samtidig fortsætter avisen med at dale i oplag med 500-600 eksemplarer fra januar til april. Wigernäs’ udlægning er, at nedgangen dermed er bremset sammenlignet med nedgangen på 2.400 eksemplarer for hele 2003.
De seneste to år har avisen reduceret medarbejderstaben med 70 personer. Ledelsen har også fået til opgave af bestyrelsen at finde frem til yderligere besparelser på 50-70 millioner. Nogle nye opsigelser er ikke aktuelle; dog skal personalet reduceres ved frivillig fratrædelse.