Året er begyndt godt for kommunikationsbureauet Pyramid fra Helsingborg, som har indgået kontrakt med syv nye kunder i løbet af de seneste måneder. Sammen har de syv virksomheder allerede opfyldt Pyramids budgetkvote for nye kunder i 2008.
De syv kunder er Atlas Copco Rock Drills, Crawford Group, Leine & Linde, Picodeon, Ruukki, SpectraCure og SÅAB. Tre af kunderne kom egentlig til allerede i efteråret, men samarbejdet kom dog ikke rigtigt i gang før efter nytår.
Adm. dir. Ulf Vanselius regner med, at opgaverne tilsammen repræsenterer en værdi på mellem tre og fire millioner SEK. Han tror på et fortsat stærkt år og har ikke mærket noget til nogen konjunkturnedgang.
— Der har aldrig været sådan et tryk fra kundesiden. Foruden de her syv kunder har vi takket nej til tre andre, eftersom det ikke var den rigtige type projekter, og vi ikke havde ressourcer til at tage os af dem. Den der lavkonjunktur er set fra vores perspektiv i højere grad et finansielt problem end et forretningsmæssigt problem, siger han.
Pyramid ejes for 78 procents vedkommende af Ulf Vanselius og art director Johan Rääf via virksomheden Sfinx AB. De øvrige 22 procent ejes af medarbejdere. Bureauindtægterne i 2006 lå på 25 millioner SEK.
Af Anna Palmehag