Scandvision går ind på markedet for mobilfilm

Malmöfirmaet Scandvision har produceret ti kortfilm til Sony Ericssons nye mobiltelefoner. Filmstumperne er baseret på temaet "Voksne lege" og har til formål at vise medieafspillernes kapacitet, men også inspirere brugerne til at skabe deres eget filmmateriale.

De tyve sekunder lange film vil være indlagt i mange af de telefoner, som Sony Ericsson nu lancerer.

-- Vi samler erfaringer ved at bringe vores produktioner ud i mobile kanaler. Det betyder meget, siger Deni Dimovski, der i vinter blev rekrutteret fra Epsilon som kreativ chef for Scandvisions satsning på mobile entertainment.

Han mener, at en film ikke bør fylde mere end 1,5 megabyte i hukommelsen, for at den skal fungere ordentligt i dagens telefoner. Trods effektive metoder til filkomprimering handler mobilfilm dermed indtil videre mest om korte stumper. Men det er der også andre årsager til.

-- Der findes undersøgelser, som viser, at folk bliver trætte af at se film på mobilen efter fem minutter. Mobilen vil primært blive anvendt til kortfilm og distribution af trailere, siger Deni Dimovski.

Scandvision, med godt fyrre ansatte, beskæftiger sig også med kommunikation samt filmproduktion til TV og andre medier. Ifølge de foreløbige tal omsatte selskabet for godt 40 millioner svenske kroner i 2006 og havde et overskud før skat på godt tre millioner.

Af Kristian Svensson

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: