Reflector A/S åbner kontor i København

Det århusianske IT-firma Reflector A/S åbner næste måned kontor på Amagertorv på Strøget i København, og firmaet har overvejelser om næste år at skabe et brohovede i Skåne til det svenske marked.

Reflector udvikler e-handelsløsninger for blandt andet detailhandlen i business to consumer-området, og godt 40 procent af virksomhedens opgaver er løsninger på business to business-planet for virksomheder som Arla og Novo. I år har Maersk e-World købt 60 procent af virksomheden.

-- Vores nye kontor i København oprettes både fordi vi har kunder i København, og fordi vi vil være tæt på Mærsk Data. Vi skal have Københavns-kontoret til at fungere først inden vi åbner i Sverige, fortæller administrerende direktør Morten Duch, Reflector A/S.

Virksomheden forventer i år at omsætte for 11-12 millioner kroner, og der er 29 ansatte og fem mere på vej. I begyndelsen skal der være tre-fire ansatte i København. Reflector A/S blev dannet 1. marts i år ved en fusion mellem multimedieafdelingen hos reklamebureauet Emma samt IT-firmaet The Interactive.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: