Af Thomas Frostberg
HANNOVER. Repræsentanterne for den skånske satsning på verdensudstillingen EXPO2000 i Hannover virker mildt sagt tilfredse med deres indsats.
Mens verdensudstillingen totalt set besværes af lave besøgstal og risiko for økonomisk fiasko, så har den svenske pavillon haft succes med at lokke folk til. Mellem 10 og 15 procent af alle de besøgende kommer forbi den svenske pavillon, hvilket vil sige omkring 12.000 personer hver dag.
Mere end halvdelen af de 12.000 mennesker kommer også forbi den fjerdedel af pavillonen, hvor Skåne i to uger præsenterer sig med temaet harmoni og dynamik. Hensigten er at vise Skånes turistmuligheder (harmoni) i kombination med regionens forskning, uddannelse og erhvervsliv (dynamik).
Turismen er bevidst sat i fokus, og de besøgende lokkes med smukke billeder fra det skånske landskab. Måske er fokuseringen rigtig, når man tænker på, at majoriteten af de besøgende er tyskere, og at Skåne i international sammenhæng bør have en større del af pengene fra turisterhvervet.
Men det ubegribeligt hvorfor satsningen har fået så stor en slagside, der går ud over skånsk erhvervsliv – frem for alt inden for de nye, hurtigtvoksende brancher.
Er de seneste års megen snak om Skåne og Øresund som ekspanderende region inden for medicin, bioteknik og IT blevet for meget for arrangørerne? Hvad er ellers forklaringen på, at Medicon Valley-begrebet glimrer ved sit fravær, og at reklamen for forskerbyen Ideon i Lund blot består af et sort postkort med teksten www.ideon.se i gult?
– For blot at nævne nogle af eksemplerne.
Tænk på, at hvis virksomheder som C Technologies, Anoto, Ericssons Bluetooth-division og Probi var præsenterede, så kunne det faktisk have været vældig spændende. Nu er virksomhedernes nærvær reduceret til i princippet kun at være logoer på bropiller og nogle brochurestandere. Anoto får lov at vise sin intelligente pen og papir, men sagerne må ikke berøres og nogen nærmere forklaring gives ikke – det vil sige med mindre man får fat i brochurer, som står på væggen bag ved en.
Det kunne gøres meget bedre. Nu fremstår Ugglarps Slagteri nærmest som en af de mest fremtrædende virksomheder i Skåne – alene på grund af, at de i det mindste har en personlig repræsentant på plads til at fortælle om virksomheden.
Øresundsregionen er i det hele taget havnet i skyggen på verdensudstillingen – bortset fra fem symbolske bropiller i den skånske udstilling, et éndags-seminarie, som kun lokkede hundrede besøgende til – og en stribe glasfliser på strækningen mellem Sveriges og Danmarks pavilloner.
Den danske pavillon har om muligt endnu mindre fokus på Øresundsregionen, IT, medicin og biotek. De tre udstillingshaller er i stedet indrettet til at vise vindkraft, vand og levnedsmidler. Det nærmeste man kommer dansk IT er montren fra legetøjsfabrikanten Lego, der har skabt figurer, som kan røre sig og blandt andet skrive på en datamaskine.
En medvirkende årsag til Øresundsregionens blege fremtoning ligger i selve udformningen af verdensudstillingen som en plads, hvor nationerne kan vise sig frem. Det gør det svært for regioner at fremhæve sig – især når det gælder grænseoverskridende regioner.
Derfor synes det mest markante Øresundsindslag på EXPO2000 at være den direkte Tv-transmission på storskærme af broindvielsen. Men hvad hjælper det, når showet begrænser sig til én af de ca. 150 udstillingsdage?
Lad os håbe, at Ilmar Reepalu, formand for kommunalbestyrelsen i Malmø og medlem af den svenske nationalkomité for EXPO2000 får ret, når han spår, at dette er den sidste verdensudstilling i sin nuværende form, og at fremtidige udstillinger kommer til at byde på en større regional fremtoning.
