Kort sagt: Øresundsperspektivet har glimret ved sit fravær i den hede diskussion om en fremtidig struktur for danske amter, kommuner og stat, hvor magt og penge står på spil.
Efteråret varsler ny aktualitet, og Rapidus vil gøre sit til, at Øresundsintegrationen bliver et emne, som skaber fokus på kravet om en mere samlet struktur med navnet Hovedstadsregionen.
Af Keld Broksø
Eksemplet fremmer forståelsen for det beslutningskaos, der i dag hersker på den danske side af Øresundsregionen: En satsning som effektiv markedsføring eller en prispolitik for attraktive erhvervsarealer på dansk side kræver i dag enighed over hele linjen i Københavns Kommune (som også er et amt), den underlige ø inde midt i København med navnet Frederiksberg Kommune (som også er et amt) samt mellem Københavns Amt (med 18 kommuner uden om København), Frederiksborg Amt (med 11 kommuner) samt Roskilde Amt (med 18 kommuner).
Nemt? Næh, for hver stammehøvding forsvarer sit territorium, og det er en stor svaghed for Øresundsintegrationen. Stridsøksen er endda gravet op fordi overhøvdingen i den centrale regering (blandt andet ifølge signaler fra Venstres indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen), som udgangspunkt ønsker en mere samlet struktur. Det fremmer modsætninger og skaber nervøsitet. Presset mod disse lokale magtstrukturer øges i det nye Folketingsår fra oktober, og inden dette års udgang ventes regeringens strukturkommission at anbefale færre og større kommuner og et dødsstød til danske amter. Man kan i stedet forestille sig 50 eller 70 storbyregioner, og ingen amter.
Panikken er derfor ved at brede sig. Resultatet er jo mere indflydelse til færre mennesker. Nogle skal derfor ud fra magtens cirkler. Men er det nu så forfærdeligt?
Nej, specielt ikke set ud fra et Øresundsperspektiv. Muligheden er der nu for en storbyregion omkring København, som kan tælle både Frederiksberg, København, samt de tre amter i Roskilde, Frederiksborg samt Københavns Amt – og alle kommunerne derunder. Lad os give det et navn:
Rapidus foreslår Hovedstadsregionen.
Hvilke muligheder giver det ikke den dag Region Skåne blot kan ringe til en beslutningsdygtig Hovedstadsregion? Og hvilke gode nyheder vil ikke vise sig som følge af en enklere, styrket, hurtigere og mere langsigtet beslutningsproces for væksterhvervene på dansk side? Vi kan nævne skat, sygedagpenge, biotekindustriens samarbejde med sygehusene, miljø, og ikke mindst en sammenhængende offentlig planlægning. I dag giver det ikke mening, at Køge syd for København har sin egen erhvervsudvikling, når den ikke hænger sammen med Hovedstadsområdets.
I Hovedstadsområdet savner blandt andre amtsborgmester Jørgen Christensen (Venstre) fra Frederiksborg Amt også en overordnet trafikplanlægning, og det kan netop sikres med mere autoritet og økonomisk grundlag i en større Hovedstadsregion. Ifølge Jørgen Christensen bør sammenlægningen netop også ske af hensyn til Øresundsregionen. Men han får modstand af amtsborgmestrene i Roskilde Amt (fra Venstre) og Københavns Amt (fra Socialdemokratiet), hvor man frygter demokratisk underskud (og måske jobtab for amtsborgmestrene?).
I øjeblikket skal koordineringen foretages af 11 indirekte valgte politikere i Hovedstadens Udviklingsråd (HUR), og den organisation (som kun er et råd) har ingen penge til større investeringer, men må læne sig op ad statens investeringsplaner, som HUR kan prøve at påvirke. Ofte bremses HUR af skadelige, lokale hensyn. Danmark kan derfor se misundeligt til Region Skåne, hvor opgaven netop er regional udvikling og fordeling af offentlige udviklingsmidler.
Der er nu også en sjælden enighed om nødvendigheden af et opbrud og en ny sammenlægning både fra arbejdsgiverne i Dansk industri samt fagforeningerne i CO-Industri. Flere signaler fra ministerier, regeringens strukturkommission samt fra Dansk Folkeparti, Det konservative Folkeparti og flere af de ledende Venstre-politikere tyder på, at dødsstødet til amterne bliver en realitet. Jokeren er blandt andet, hvorvidt Venstre i regeringen kan styre sit bagland af Venstreborgmestre, men Venstre har før vist det nødvendige mod til store beslutninger. Og en kompromismodel kunne netop være færre og større regioner end de 13 amter vi kender i dag. Regionerne kunne skabes af kommunesammenlægninger, og så er man langt mod målet om en forenkling.
Men de største fordele kommer ved at fjerne amterne helt. Først og fremmest får man ikke femover tre skatteudskrivende led med folkevalgt ledelse i både kommuner, amter og stat, men kun to led i storkommuner (regioner) og stat. Det vil skabe bedre gennemskuelighed for blandt andre pendlere over Øresund.
En ny, samlet struktur i en Hovedstadsregion kan netop ses som en konsekvens af, at geografien betyder mindre end i 1970, da grænserne for amter og kommuner blev fastlagt. I 1970 var der intet IT, afstandene blev oplevet som større, og ingen tog højde for en Øresundsregion. Det kan vi nu.
Rapidus’ manifest er: Københavnske amter og kommuner på Sjælland – foren jer i Hovedstadsregionen! Ikke mindst af hensyn til Øresundsintegrationen.
