IT-virksomheden Scalado i Lund, med venturekapitalselskabet Olicom som største ejer, er nomineret i to ud af fire kategorier ved årets svenske mobilgalla som afgøres i Stockholm onsdag aften.
I kategorien Årets nye navn konkurrerer Scalado med blandt andre mobiloperatøren 3, Ericssons nye adm. dir. Carl-Henric Svanberg og webbrowseren Opera til mobiltelefoner.
Scalados produkter er nomineret i kategorien Årets innovation hvor også Nokias N-Gage og Xelibri fra Siemens er blandt kandidaterne.
Konkurrencen arrangeres af magasinet Mobil og regnes for meget prestigefyldt i mobilbranchen. Blandt jurymedlemmarne er den forhenværende statsminister Carl Bildt og TeliaSoneras mobilstrateg Östen Mäkitalo.
Målgruppen er den svenske mobilbranche, men næste år regner arrangørerne med også at afholde mobilgallaen i Danmark.
Yderligere to skånske selskaber er nomineret i årets konkurrence – Lundselskabet Wayfinder Systems i kategorien Årets virksomhed og Malmöfirmaet Erisma Technologies i kategorien Årets produkt for håndcomputere.