Ny MVA-rapport: Svensk life-science boostes af Kina-eksport med 45 % stigning

Når Medicon Valley Alliance (MVA) i morgen mødes til årsmøde på Hotel Crowne Plaza på Ørestads Boulevard i København offentliggør organisationen samtidig en statusrapport, som bl.a. viser, at mens vækstraten er blevet langsommere i dansk life science, så stiger den nu voldsomt i svensk life science. Det sker ikke mindst fordi Sverige nu er hurtigere til at hente markedsandele i Kina. Hele 45 % steg svensk eksport af life science produkter til Kina i 2017.

Danmark kunne derimod kun notere 16 % stigning i eksporten til Kina.

Eksporten til Kina er blevet ekstra nødvendig fordi både Danmark og Sverige har mistet eksportandele på det største amerikanske marked – for Danmark endda med et fald på 13 %. Derfor er det ekstra vigtigt at kunne eksportere til det næststørste, kinesiske marked.

Kinas betydning understreges af, at dansk vækst i life science har tabt pusten. Dansk eksport er faldet til en vækst på kun 1,25 % i 2017, hvilket er det laveste siden 2007. Derimod kan svensk eksport glæde sig over en stigning på 6,1 % målt i national valuta. Dermed synes Sverige også at være kommet sig over de seneste års tilbagegang på grund af fusioner og nedskæringer – herunder Astra Zenecas nedskæringer i Lund.

Udviklingen i det kinesiske eksportmarkeds stigende betydning for Medicon Valley betyder i tal, at Danmark og Sverige nærmer sig hinanden i Kinesisk eksport. I 2017 var den danske eksport af lifescience i 2017 på 8,6 mia. DKK til Kina - og den svenske eksport til Kina på (omregnet) 7,8 mia. DKK.

Rapporten viser desuden, at alene Region Hovedstaden nu har lige så mange ansatte i life science-sektoren som i hele Sverige – 31.501 mod 31.506 i hele Sverige. Heraf tegner Region Skåne sig kun for 4.749 af de ansatte i Life science med Malmø som vigtigste by med 1900 ansatte, og Lund og Helsingborg på en delt andenplads med hver 1000 ansatte i life science.

Af Keld Broksø

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: