Nokia i nyt forskningssamarbejde med danske universiteter

Nokia Danmark indleder i disse dage to nye forskningssamarbejder med IT-Højskolen og Handelshøjskolen omkring mobile tjenester.

Formålet er sammen med IT-Højskolen at udvikle en teknisk løsning til mobile informationstjenester. I stedet for at man er nødt til at gå på nettet og søge information, skal en elektronisk ”butler” finde frem til informationen baseret på den profil som brugeren har udarbejdet. Valget af information er også afhængigt af tidspunktet og hvilket sted brugeren befinder sig. Samtidig lærer butleren brugeren bedre at kende for hvert valg der træffes.

En første prototype forventes at være klar i løbet af første halvår næste år.

Samtidig skal Nokia i samarbejde med professorerne Niels Bjørn-Andersen og Jan Damsgaard på Handelshøjskolen udforske forretningsmodeller for mobile tjenester. Hvilke tjenester og hvilket indhold er brugerne villige til at betale for? Hvilke priser anses for rimelige? Hvordan ser prisfølsomheden ud for forskellige grupper af brugere?

-- Vi har ekspertisen inden for mobiltelefoni. Samtidig er der meget forskning som ligger ubenyttet hen i forskningsinstitutionerne. Det har vi ikke råd til, siger John Kristensen, adm. dir. for Nokia Home Communications i Danmark.

Det er meningen at resultaterne af de to forskningsprojekter siden hen skal overføres til det nyåbnede Crossroads Copenhagen i den nordlige Ørestad, et center for digital og mobil teknik med både private og offentlige aktører inden for kultur, medier og kommunikationsteknologi. Bag projektet hos Crossroads Copenhagen står blandt andre Det Humanistiske Fakultet, IT-Højskolen, Det Kongelige Bibliotek, Danmarks Radio, Nokia, TDC, Dagbladet Børsen og Hewlett-Packard. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har givet økonomisk støtte.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: