Michael J. Fox Foundation donerer millioner til Lunds universitet

Fire neurobiologer ved Lunds universitet får 433.000 dollar fra Michael J. Fox Foundation til to forskningsprojekter omkring Parkinsons sygdom og bivirkninger af dagens behandlingsmetoder.

Parkinsons sygdom fører til små rystelser i blandt andet hænderne, mens de store rystelser som normalt forbindes med sygdommen i virkeligheden er bivirkninger af den medicinske behandling med L-dopa.

Forskergruppen i Lund skal blandt andet undersøge om alternative behandlingsmetoder kan bevirke at man kommer uden om problemet. En metode som skal afprøves i dyreforsøg er at indføre gener der sætter produktionen af dopamin i gang direkte i patientens hjerne. Forskerne skal også studere om der findes måder at mildne bivirkningerne på hos patienter der allerede er ramt.

De fire forskere som får bevillingen er Angela Cenci-Nilsson, Patrik Brundin, Deniz Kirik og Christian Winkler ved afdelingen for neurobiologi. I starten af året fik Angela Cenci-Nilsson 125.000 dollars fra Michael J. Fox Foundation til et andet Parkinsonprojekt.

Skuespilleren Michael J. Fox blev selv ramt af Parkinsons sygdom i 30-års alderen og har stiftet en fond som gennem velgørenhedsarrangementer indsamler penge til forskning i sygdommen. Fonden er en af verdens største bidragsydere på området.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: