Mobilized Workforce i København har fået sine første kontrakter på softwaren Wireless Aviator. Programmet anvendes til flere forskellige momenter i forbindelse med en flyvning og kan både spare brændstof og øge fragtindtægterne.
Et første modul, som blandt andet anvendes til at optimere kraft- og brændstofforbrug under starten, anvendes i dag af fem flyselskaber, oplyser Ejvind Henriksen hos Mobilized Workforce. Årsagen til succesen er at en stor del af beregningerne i flybranchen stadig udføres manuelt.
En af kunderne er Malmö Aviation som også har været med til at teste softwaren fra de tidlige faser.
Yderligere fem selskaber indleder inden længe test og evaluering af programmet. Salget sker gennem partneren SAS Flight Support. Næste modul handler om mere nøjagtige vægtberegninger som skal give mulighed for øget last og dermed større indtægter.
Mobilized Workforce, som er et ungt iværksætterfirma, vandt i foråret Nokia Mobile Challenge for bedste kommunikationssoftware udviklet til Symbian-platformen. Beregningerne udfører piloten på en Nokia Communicator som henter information fra centrale databaser.