Kraftig stigning i brotrafikken i oktober

Oktober blev en af de bedste måneder for Øresundsbroen i 2003. Trafikken steg med 14,3 procent sammenlignet med samme måned året før, oplyser marketingdirektør Jacob Vestergaard.

Blandt andet steg fritidstrafikken mere end gennemsnittet. De foreløbige tal viser en stigning på 15-16 procent for denne trafiktype, som tidligere har været et problem. Ifølge Vestergaard skyldes det primært øget integration, hvor flere har tilbragt efterårsferien på den anden side af Øresund. Den sænkede danske spiritusafgift kan også have haft en vis effekt.

-- Vi kunne se de første dage i oktober at eftermiddagstrafikken steg, hvilket formentlig skyldtes spiritustrafikken, siger Jacob Vestergaard, som tror at de fleste stadig handler ind når de kører over broen i anden anledning.

Samtidig adviserer Øresundsbroen i dag en forhøjelse af priserne fra nytår. En enkeltbillet kommer til at koste 230 kroner, hvilket er en stigning på fem kroner. Hvilken effekt det ventes at få på brotrafikken og indtægterne, vil Vestergaard ikke røbe, eftersom trafikprognosen for 2004 ikke er offentliggjort endnu.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: