Kendte folk skal skabe goodwill for Symbion
Peter Halken, adm. dir. på Medicon Valley Academy, Kjeld Møllgård, rektor ved Københavns Universitet, Henrik Lawaetz, adm. dir. på Medicon Valley Capital, Birthe Jensen, rektor ved Danmarks Farmaceutiske Højskole og Finn Junge-Jensen, rektor ved Handelshøjskolen er nogle af de 55 nyudnævnte goodwill-ambassadører, som i forskellige sammenhænge skal gøre reklame for Symbion Science Park i København.
Det er første gang Symbion udpeger goodwill-ambassadører, og fokus ligger indtil videre på velkendte repræsentanter fra biotek- og medico-området. Senere i år skal gruppen udvides med personer fra IT-branchen, og til efteråret arrangeres et seminar om, hvordan IT og bioteknologi vil mødes i fremtiden.