Herbert Felix-instituttet starter væksthus for iværksættere

Nu tager Eslöv kampen op med Ideon. Et væksthus - åbent for alle iværksættere, men med særlig kompetence til at støtte indvandrere - er planen for Herbert Felix-instituttets iværksætterprojekt med start i august.

Kerneaktiviteterne for Herbert Felix-instituttet er opinionsdannelse og forskning inden for integration og iværksætteri. Med støtte fra erhvervslivet finansierer instituttet blandt andet et gæsteprofessorat i "Indvandreres iværksætteri" ved Lunds universitet. Og målet er, at erfaringerne herfra skal overføres direkte til virksomhederne i væksthuset, som til at starte med skal drives i en treårig periode.

-- Vi henvender os til iværksættere i almindelighed og indvandrere i særdeleshed. I løbet af sidste år gennemførte vi en forundersøgelse med fokus på personer med udenlandsk baggrund. Den viste, at der er behov for at opbygge et kompetencecenter, siger instituttets forstander Ingemar Jeppson.

Væksthuset skal tilbyde rådgivning i samarbejde med Nyföretagercentrum og Internationella Företagerföreningen (IFS), mentorprogrammer samt lokaler med plads til mellem fem og tyve virksomheder.

For at klare finansieringen på tre millioner svenske kroner over tre år har Herbert Felix-instituttet søgt penge fra den europæiske strukturfond, Region Skåne og Eslöv kommune, som bidrager med personale og lokaler. Endeligt svar ventes i april.

Herbert Felix blev selv en succesrig iværksætter i Eslöv, da han i trediverne flygtede fra Tjekkoslovakiet og startede det, som i dag er Procordia Food. Herbert Felix-instituttet blev oprettet i slutningen af 2006.

Af Anna Palmehag

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: