Europæisk iværksætterbegivenhed til Øresund i maj

Den Londonbaserede venturekonkurrence Seedcamp kommer til Øresundsregionen til foråret, når arrangørerne starter regionale Mini Seedcamps op i Europa.

Seedcamp er grundlagt af Saul Klein, partner hos ventureselskabet Index Ventures og tidligere markedsdirektør hos Skype. Ideen er at lade 20 europæiske startups møde førende investorer, serieiværksættere og forretningsudviklere i løbet af en efterårsuge. Fem vindere får 50.000 euro og fortsat støtte fra Seedcamps netværk af mentorer.

Hidtil har arrangementet udelukkende været afholdt i London, men i år lanceres der regionale udtagelsesrunder syv steder. For Skandinavien snuppede Helsingborg værtskabet lige for næsen af Stockholm. De øvrige byer, hvor Mini Seedcamp afvikles, er Paris, Warszawa, London, Ljubljana, Berlin og Tel Aviv.

-- Jeg blev spurgt af Seedcamp, hvor man burde afholde arrangementet i Skandinavien, og gav en række argumenter for, hvorfor man skulle holde det her i Helsingborg. Blandt andet kunne de godt lide iværksættermiljøet SHIP, hvor vi skal være, siger Joachim Samuelsson, serieiværksætter og i dag hovedejer i Helsingborgfirmaet Biomain.

De selskaber, som deltager i Helsingborg den 5. maj, skal møde 50 mentorer fra Øresundsregionen, Skandinavien og resten af verden.

Af Thomas Frostberg

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: