Datapro rekrutterer 15-20 konsulenter i 2007 – og vender blik mod Sverige

Konsulentvirksomheden Datapro A/S i Ballerup vest for København styrker væksten yderligere her i det nye år, hvor direktør Brian Atli Andersen forventer at rekruttere 15-20 nye konsulenter. Det er en kraftig udvidelse fra de nuværende 20 ansatte.

-- Vi diskuterer derfor i bestyrelsen at rekruttere konsulenter i Sverige ligesom vi gerne vil opkøbe mindre virksomheder, fortæller Brian Atli Andersen, som i særlig grad står overfor det store problem med rekruttering i IT-branchen, hvor Datapro arbejder med økonomi- og ledelsessystemer.

-- Det er en kamp. Vi arbejder med Microsoft Dynamics NAV, og der er et hul i markedet. Vi har ikke været gode nok til at lære nye folk op, og det sparker os i nakken nu, påpeger Brian Atli Andersen - om end en enkelt for nylig og lært op fra bunden.

Det internationale analyseinstitut IDC har netop anslået, at der mangler 6.200 IT-folk til udvikling og vedligeholdelse af IT-systemerne i danske virksomheder. Det betyder også, at en virksomhed som Datapro A/S må gå flere veje for at løse problemet.

-- Ud over rekruttering fastholder vi en strategi med at overtage mindre virksomheder. Vi er for mange forhandlere på området - over 40, og det er helt skævt. Vi vil derfor forsøge at opsuge folk i øvrige, mindre virksomheder. Mange vil gerne ind til os fordi vi er lidt større, og mange sidder lidt ude i periferien nu, siger Brian Atli Andersen.

To danske pendlere i Sverige arbejder i firmaet. Derfor er rekruttering i Sverige ikke fremmed.

-- Men det kræver mere benarbejde, og det har vi ikke gjort færdigt, siger Brian Atli Andersen.

Datapro A/S fordoblede i seneste regnskabsår 2005/2006 overskuddet til 3,1 mio. kr., hvorimod omsætningen ikke oplyses. Datapro blev i oktober udnævnt til Microsoft Gold Certified Partner, det højeste niveau på Microsofts partnerprogram.

Af Keld Broksø

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: