Kort sagt: Danmark og Sverige har netop nu gode grunde til at lade Øresundsregionen markere sig klimapolitisk på en ny, dynamisk måde såvel inden – som efter – FN’s klimatopmøde i København. Rapidus giver 8 bud på kickstarten til en handlingsplan – herunder et nyt klimasekretariat.
Af Keld Broksø, Københavnsredaktør Rapidus
Statsminister Lars Løkke Rasmussen er forhandlingsleder i København, men ansvaret hviler også tungt på Sveriges statsminister, Fredrik Reinfeldt, som står i spidsen for EU-formandskabet op til FN’s klimatopmødet i København 7.-18. december. Der er et kæmpe behov for tættere samarbejde over Øresund, når statsledere fra 192 lande kommer til klimakonferencen i København.
Bl.a. USA’s underskrift er usikker, men med et succesfuldt topmøde kan konstellationen Danmark-Sverige få en ny rolle som betydende verdensleder, som Øresundsregionen får gevinst af.
Ingen udenlands har udenrigspolitisk taget Sverige særligt alvorligt siden Den kolde Krig, hvor Sverige med sin neutralitet og mæglerrolle var det vigtigste, nordiske land. Lige nu har Danmark udenrigspolitisk den gule førertrøje på med sin proaktive rolle for klimaet og NATO-indsatsen, der gav eks-statsminister Anders Fogh Rasmussen posten som NATOs generalsekretær.
Når Danmark og Sverige går tættere sammen kan det med andre ord skabe en ny æra for Sverige udenrigspolitisk, og Danmark kan tale med tungere vægt. Det er oplagt at gøre den samarbejdsstrategi synlig i Øresundsregionen: Det er her fyrtårnene for de klimavenlige energier skal placeres. Det er her man skal koordinere og udveksle. Vi har få uger til at få det på plads inden klimatopmødet. Det er næsten for sent. Men også kun næsten. Efter topmødet vil klimaspørgsmål få lige så stor aktualitet. Topmødet skal derfor kun være startskuddet til det tættere parløb. Det startskud kræver en handlingsplan. Rapidus giver her 8 bud til, hvordan den kan kickstartes:
* Stats-, udenrigs- og klima/miljøministerierne skal hurtigt samordne klimamøder og konferencer og placere – eller omplacere – dem til Øresundsregionen i det omfang, hvor det ikke er sket. Sidste år beviste en klimakonference i Prag, at samarbejdet er muligt; Konferencen var arrangeret af Tjekkiet – og den danske og svenske ambassade.
* De to regeringer skal hurtigt indkalde til en konference med den vision, at Øresundsregionen overtager målet med 30 % reduktion af CO2 i 2020 for at være fyrtårnet i verden. EU har kun bundet sig til et mål på 20 % i 2020 – og 30 %, hvis resten af verden aftaler det i København.
* Der skal skabes et tværnationalt, permanent klimasekretariat nu, så vi inden topmødet kan cementere samarbejdet. Embedsmænd i København og Stockholm har allerede tætte relationer i klimasagen. Møderne foregår på skift, men hvis man udnævner eksempelvis Hilton i Malmø til fast mødested er det begyndelsen til klimasekretariatet.
* Eksisterende projekter er for isolerede – de skal have fælles temaer, hvori resultater og metoder kan sammenlignes. Et eksempel på manglende samordning er de syv Green Cities-kommuner, som hver i sær har klimaplaner. Her i regionen er det Malmø, København, Albertslund og Ballerup. I Malmø skal projektet Klimat Malmö præsentere klimaaktiviteter, og Københavns klimaplan har sat 150 millioner kroner af til klima. Men hvem sammenligner og samordner? Et tværnationalt klimasekretariat er oplagt til samordning af indsatsen.
* Lad elbiler og biler på biodiesel og 2. generations bioethanol køre over Øresundsbroen for halv pris. Et lignende system har Golden Gate Bridge i San Francisco.
* Øresundsregionen skal give lige muligheder for både elbiler og biler til bioethanol og biodiesel – for ingen af løsningerne kan dække brændselsbehovet alene, når fossilt brændstof udfases. Mens Danmark satser mest på elbiler med en storstilet plan for ladestationer, er svenskerne længst fremme med bioethanol. En samordning af initiativerne gør Øresundsregionen førende.
* Der er brug for synlighed til regionens cleantech-virksomheder i et Cleantech Valley Alliance. Cleantech-virksomheder efterlyser bedre finansiering og øget national efterspørgsel ifølge en ny undersøgelse fra Dansk Industri af 373 danske cleantech-virksomheder. Tænk hvis man kunne samordne løsningen på udfordringen med Sverige!
* Der er bestilt 100.000 hotelovernatninger i Øresundsregionen til topmødet. Det er et pejlemærke for hoteludnyttelsen fremover. Klimatopmødet kan bruges som platform for en fælles markedsføring af konference- og hotelfaciliteter – ikke mindst på miljøområdet; Senest har det nye Copenhagen Towers i Ørestad fået 2.400 kvadratmeter solceller til elproduktion.
I det nervepirrende slutspil om klimaaftalen skal Danmark og Sverige være hinandes nærmeste venner. Øresundsregionen har alle muligheder for at blive den platform, som venskabet baserer sig på. Derfor siger Rapidus til Sverige og Danmark – foren jer i klimakampen!
Dette er den 3. og sidste analyse i serien op til klimatopmødet i København.
