Berlingske Tidende vinder aviskrig over Øresund: 4.000 skånske abonnenter

Berlingske Tidende er suveræn vinder af aviskrigen over Øresund med nu 4.000 betalende skånske abonnenter. Alle andre førende aviser i regionen er tabere på den anden side af Øresund trods mindre erobringsforsøg. De ser nu meget lidt potentiale i et integreret mediemarked, viser en rundspørge fra Rapidus.

Berlingske Tidende gav i juli efter broåbningen skånske læsere tilbud om Berlingske Tidende gratis i 30 dage. 9.000 sagde ja tak, og 4.000 er så fortsat som betalende abonnenter.

-- Det er meget tilfredsstillende. Vi havde håbet på 3.000, fortæller Berlingske Tidendes salgschef, Christian Wennevold.

Salget er nu fulgt op af telemarketing fra København - specielt i Malmø, Helsingborg og Landskrona. Der får læserne lige som københavnske læsere avisen om morgenen fordi Berlingske Tidende har distributionsaftale med Tidningsbärarna.

-- Mange danskere i Skåne har selvfølgelig avisen, men en del svenskere vil også holde sig orienteret om dansk erhvervsliv eksempelvis. Der er helt klart et potentiale for os i Skåne. Det vil vi holde fast i, siger Berlingske Tidendes abonnementschef Rene Hyldborg.

De øvrige, store danske dagblade, Jyllands-Posten og Politiken, taler derimod om et forsvindende lille skånsk marked. Politiken har dog lavet en selvstændig forretning med gratis omdeling af 80.000 eksemplarer i Skåne af ”Politiken Köpenhamn”, som kun handler om københavnsk forlystelses- og kulturliv. Udgivelsen begyndte ved broåbningen, og bladet bliver omdelt en gang om måneden. Markedschef Per Kaufmann beretter, at det går over forventning med en indtjening 11 procent over budgettet.

-- Det giver dog ikke overskud endnu, men balancerer, fortæller Per Kaufmann, som trods egenannoncer ikke tror på, at initiativet giver øget oplag af betydning i Skåne for Politiken.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: