Der er lagt op til regionalt grandslam, når det amerikanske teknikmagasin Red Herring i denne weekend udpeger Europas 100 hotteste teknikfirmaer på en messe i Berlin. Gennem årene har i alt syv virksomheder fra Øresundsregionen været med på listen, i år er ni nomineret.
Bag alt glitteret ved teknikverdenens Oscargalla venter en betydeligt barskere virkelighed, hvor en prestigefyldt listeplacering langt fra er nogen garanti for succes. Alligevel bliver listerne stadig mere almindelige og vigtige, ikke mindst for listemagerne selv.
Af Erik Olausson
Med 100 udvalgte firmaer blandt godt 700 ansøgere fra Europa, Afrika og Asien er Red Herrings liste noget af en drømmeplacering for teknikiværksættere, der tørster efter opmærksomhed og venturekapital. Konferencen i Berlin, hvor iværksætterne får lejlighed til at møde 300 ventureinvestorer, virksomhedsledere og andre iværksættere, løber kun over tre dage. Men prestigen i at være med på listen varer for evigt.
På grundlag af de udvalgte virksomheder fra Europa, USA og Asien opstiller Red Herring siden hen en global liste over de hundrede bedste i verden. Avisen er ikke sen til at påpege, at vore dages megasucceser som Skype, YouTube og Google har været på listen her, før de blev store og kendte.
På mere lokalt hold finder vi mobilselskabet ZYB fra København, der figurerede på Europalisten i 2007. Et år senere blev firmaet opkøbt af Vodafone for det svimlende beløb 31,5 millioner euro.
Men for hver solstrålehistorie, er der utallige firmaer, som sidder uhjælpeligt fast i mudderet. For eksempel mobilfirmaet TerraNet i Lund, der var med på listen i 2008. I dag har virksomheden svært ved at skaffe såvel de første betalende kunder som risikovillig kapital til fortsat drift.
Siden Red Herring begyndte at opstille deres globale liste i midten af 90’erne, har flere tusinde virksomheder passeret revy. Rent statistisk ville det være mærkeligt, hvis selskaber med banebrydende teknik eller koncepter som YouTube og Google havde fået en sådan succes, uden at Red Herrings listekomité havde reageret et eller andet sted i forløbet.
At listerne er dårlige målestokke for, hvem der vil få succes og fiasko, bliver endnu tydeligere, hvis man kigger på World Economic Forums årlige udnævnelse ”Technology Pioneers”. I februar hvert år indbydes repræsentanter fra godt tredive unge teknikfirmaer fra hele verden til at gnubbe ryg med koryfæerne i Davos. Blandt virksomhederne fra vores region, som har været indbudt, er den Lundbaserede softwareudvikler Qliktech, som i dag omsætter for godt en milliard SEK. Men også evige underskudsfirmaer, som bredbåndsiværksætteren Labs2 i Lund eller Aresa fra København, som i denne uge drog sit sidste suk, har været indbudt.
Listerne er som regel baseret på selskabernes tekniske innovationshøjde kombineret med forretningsplaner og muligt markedspotentiale. Og netop ordet potentiale er det centrale. Variabler, som ikke kan måles i tal, såsom timing, held og ikke mindst drive hos personerne bag virksomheden, betyder ofte mere for et firmas muligheder for langsigtet overlevelse. Så kan teknikken være nok så livsduelig.
World Economic Forums betegnelse ”Technology Pioneers” er også rammende – det handler i høj grad om teknik, der erobrer nyt land og ofte må skabe sit eget marked. Som Lundfirmaet Anoto, der blev listet af rigmandsklubben i 2002. Trods opsigtsvækkende teknik kæmper firmaet stadig for at nå langsigtet rentabilitet.
Og dog kan listerne udfylde en vigtig funktion for ukendte småfirmaer. En veltimet placering kan udgøre forskellen mellem at fange interessen hos en investeringsvillig ventureinvestor og at se finansieringsmillionerne sejle forbi. Selv om det senere skulle gå ad helvede til, så giver opmærksomheden i det mindste på kort sigt et kærkomment skub fremad.
Særligt nyttige er de lister, som kombineres med en eller anden aktivitet, som den britiske Seedcamp, hvor Malmöfirmaet Saplo har været med. 20 opstartsvirksomheder fra Europa, Afrika og Mellemøsten flyves til London til en intensiv uge med coaching, forretningsudvikling og præsentationer for et publikum af ventureinvestorer. Som toppen af kransekagen får fem af selskaberne sidst på ugen et tilbud om 50.000 euro i venturekapital.
Et andet eksempel er USA-ambassadøren Michael Woods liste over svenske cleantech-håb, hvor det primære formål var at fremvise selskaberne på listen for en gruppe amerikanske venturekapitalfonde og investorer.
Men hvis listerne er populære hos teknikfirmaerne, så er de blevet endnu vigtigere for listemagerne selv. På eget initiativ at sortere blandt og slå på tromme for et bundt tekniske fremtidsløfter er blevet en taknemmelig måde både at fylde spalteplads på og høste opmærksomhed. Således har magasinet Internetworld for eksempel hvert år siden 2006 opregnet Sveriges 25 ”hotteste” webiværksættere. Sidste år begyndte også Ny Teknik sammen med Affärsvärlden at liste ”Sveriges 33 hotteste teknikhåb”. En liste, som delvist blev til, efter at Ny Tekniks redaktionschef havde arbejdet på Red Herring og lært fidusen.
Og for Red Herring selv har listemageriet og de efterfølgende rygklapperfester været noget af en redningsplanke. Med en redaktion, der ligger halvvejs mellem San Francisco og Silicon Valley, var Red Herring teknikmagasinet med stort T i 90’erne. Men i den senere tid har bladet kæmpet med økonomiske problemer og måtte startes op igen efter en konkurs i 2003. Samtidig er den globale top 100 blevet udvidet med særskilte lister for blandt andet Europa, Asien og Nordamerika. I 2008 afholdt magasinet i alt otte events verden over, med hundredvis af gæster hver gang.
Risikoen ved at listerne bliver flere og flere er helt klart inflation – hvor meget er den et hundrede og syttende placering egentlig værd? – samt en vis tendens til genbrug, hvor selskaber der har været med på én liste, let kommer med på den næste af ren dovenskab.
Det betyder ikke, at Rapidus ikke ønsker Bambuser, Reac Fuel, Napatech og de andre Øresundsfirmaer, der slås om en listeplacering i Berlin, held og lykke i aften – så længe vi husker, hvem der er den virkelige vinder. Se bare på denne analyse; hidtil er selve arrangøren blevet nævnt ikke mindre end ni gange, inklusive overskriften. Touché, Red Herring!
