Kort sagt: I går præsenterede den borgerlige regering i Sverige sin finanslov. Men et politiskt slagsmål om ændrede vilkår for arbejdsløse og folk på sygedagpenge fik de fleste andre spørgsmål til at drunkne helt. Eksempevis er den øgede satsning på forskningsområdet og Lunds Universitet blandt vinderne. Det er lovende, men fortsat savnes en link til erhvervspolitikken, hvilket er nødvendigt hvis Sverige skal have en ledende rolle i innovationsøkonomien.
Af Thomas Frostberg
Det er ret fantasiløst når den politiske debat i et land så totalt domineres af perspektivet ”Hvordan man overlever på bistand i en højkonjunktur”. Striden er specielt svær at forstå, eftersom flere af regeringens forslag til skærpede bistandsregler endda fandtes på den tidligere socialdemokratiske regerings agenda.
Det burde selvfølgelig debatteres, hvordan væksten og velstanden skal øges. Der er regeringens satsning på yderligere 300 millioner i forhøjede forskningsbevillinger for 2008, ud over den forøgelse, som allerede fandtes med i forrige regerings forskningsforslag for 2005, en vigtig puslebrik.
Det handler desuden ikke bare om flere ressourcer, idet universiteterne også selv må beslutte, hvordan disse penge skal fordrles, så længe det gælder strategiske satsninger i forskningen. Det kan handle om at styrke en eksisterende spidskompetancer eller om at grundlægge et helt nyt forskningsområde, som anses for vigtigt for fremtiden.
Lunds Universitet står for en en sjettedel af den ekstra styrkelse nationalt, nærmere bestemt 47 nye millioner det næste år. Fordelingen er sket udfra hvor fremgangsrige universiteterne er, når de søger bevillinger fra Videnskabsrådet. Kvalitetsaspektet tillades altså at spille ind, hvilket kan lyde selvfølgeligt, men det er et vigtigt signal: Fremgangsrige forskningsmiljøer vil blive premieret tydeligere i fremtiden.
Men forskningen skaber ikke vækst og øget velstand på egen hånd. Det kræver at den omsættes i praksis. Her stopper det i regeringens politik. Innovationsperspektivet om, hvordan forskning får nytteværdi praktisk og kommercielt, lyser stadig i sit fravær.
Når Peter Honeth, statssekretær i uddannelsesdepartementet, som traditionen krævede det præsenterede budgettet ved et morgenmadsmøde på Lunds Universitet, blev der ikke nævnt et ord om innovation og kommercialisering.
Et par timer senere trådte erhvervsminister Maud Olofsson frem på en pressekonference i Malmø, men bortset fra forskningssatsninger på klimaområdet strejfede hun knapt nok innovationsspørgsmålene.
På Rapidus spørgsmål om, hvorfor regeringen prioriterer skattetilskud til hjemmeservice, men ikke foreslår skattefradrag for forskningsydelser i vidensintensive virksomheder, svarede hun at alt ikke kan gøres på en gang. I forskningsforslaget for 2008 skal sådanne spørgsmål muligvis belyses, men det havde været på sin plads med et tydeligt signal om, hvad regeringen vil allerede nu.
Over den efterfølgende frokost diskuterede vi bristen på indsigt blandt mange departementstjenstemænd om virksomhedernes vilkår i hverdagen. Maud Olofsson konstaterede, at kontakterne mellem arbejdsmarkedsdepartementet og finansdepartementets tjenestemænd er vældigt stærke – men mellem erhvervsdepartementet og finansdepartementet står det værre til, hvilket undrede hende, da hun tiltrådte som erhvervsminister.
Desværre ser kontakten mellem erhvervs- og uddannelsesdepartementet i så fald ud til at være endnu svagere. Det er et område som må prioriteres, hvis der overhovedet skal findes en chance for at få innovationsspørgsmålene med i forskningsforslaget næste år. Der må regeringen begynde at arbejde aktivt med de spørgsmål allerede nu.
