Kort sagt: The Greater Copenhagen & Skåne Committee har offentliggjort en ”Handlingsplan 2016”, men uden større opmærksomhed. Med god grund. Det er pænt, konsensuspræget og fornuftigt, men djævelen ligger i detaljen – og det, der IKKE står. Især mangler en vision for fremtidige forbindelser over sundet og fokus på sager, som rejser sig.
Af Keld Broksø, Københavnsredaktør
The Greater Copenhagen & Skåne Committee er netop kommet på gaden med en politisk godkendt Handlingsplan 2016, men ser man på pressereaktioner i større medier er de til at overse. Med god grund. Fraværet af konkrete nyheder og strammere fokus er katastrofalt – midt mellem fornuftige hensigtserklæringer om at skabe vækst i Skåne og på Sjælland.
Når Øresundskomiteen blev mere og mere ligegyldig frem til opløsningen ved nytår, så gjorde netop manglen på fokus udslaget. Komiteen blev eksempelvis aldrig den fakkelbærer, der sigtede mod enten en HH-tunnel eller en Øresundsmetro.
Det gør Greater Copenhagen & Skåne Committee heller ikke i handlingsplanens trafikcharter. Politisk følsomt? Ja! Men hvis man ikke beslutter sig (flertallet bestemmer!), så bliver ingen af de nye forbindelser til noget. Begge forbindelser får man ikke. Den nye sekretariatsleder, Sara Pezzolato Ipsen, har netop her i Rapidus sagt, at der arbejdes med trafikprioriteringer under ledelse af Region Sjælland, men intet kommissorium går ifølge handlingsplanen ud på at vælge mellem de nye forbindelser. Diskussionen bør ellers have topprioritet at få afsluttet for ikke at splitte mere.
Nu er handlingsplanen den første for vision og mål. Det er for tidligt at dømme samarbejdet ude på det spinkle grundlag, og det er heller ikke budskabet her. Men man skal kende faldgruberne. Mini-sekretariatet med blot fire ansatte er dybt afhængig af motivation i kommuner og regioner til at løfte projekterne. Med nyhedens interesse går det. Men bliver det meste blot til ord som i Øresundskomiteens sidste fase af dødskampen, så bliver det op ad bakke at skabe noget som helst. Også derfor er mere klar fokus helt nødvendig.
Dog er de nye ID-kontrollers katastrofale symbol-effekt en midlertidig gave. En fælles sag, som man kan skrive til statsministre om, mens man ifølge handlingsplanen også vil arbejde for et fælles billetsystem. Det er godt. Men prioriteringen af øvrige barrierer bør være mere klar. A-kasseproblemer er eksempelvis udmærkede at løse, men eftersom Greater Copenhagen ganske fornuftigt har en større erhvervsfokus end Øresundskomiteen havde, så er det vigtigt hurtigt at skabe respekt i ledende erhvervsorganisationer. Fokus skal derfor også være på nogle store sager, der rejser sig som fyrtårne. Eksempelvis som at genopfinde Øresundsuniversitetet.
Men de store sager mangler i den nye handlingsplan. Det er ikke nok at skrive, at ”i 2020 er Greater Copenhagen et internationalt knudepunkt for investeringer og viden.” Vi skal kunne tro på det, selv om komiteen også skal have luft til at konkretisere og planlægge. Tiden er bare knap. Tålmodigheden oven på Øresundskomiteen er tyndslidt. Den stærkere erhvervsfokus har dog den fordel, at kommerciel interesse er en stærk motivationsfaktor for samarbejdet. Ikke bare om ESS og MAX IV, men også i at understøtte brandet Greater Copenhagen, som det sker nu på MIPIM-messen i Cannes i marts. Financial Times har også netop kåret Greater Copenhagen som Europas mest erhvervsvenlige område og vinder af prisen Foreign Direct Investment-pris (FDI). Der er dermed noget at bygge videre på for at give ”Greater Copenhagen” gennemslagskraft. Det peger også i den rigtige retning, når handlingsplanen for 2016 vil arbejde for fælles erhvervsservice i stedet for forskellige servicesystemer i 46 kommuner på Sjælland og 33 kommuner i Skåne. Det peger ligeledes fremad, når virksomheder fremover kun skal henvende sig ét sted i det offentlige (One Point Entry). Den slags løfter har vi brug for at kunne tro på. Derfor er fokus så vigtig. Det er vanskeligt at komme igen, hvis det mislykkes på ny med samarbejdet over sundet.
