Kort sagt: De seneste to-tre år har Øresundsregionen rystet finanskrisens sidste skygger af sig. Danmark melder nu om det højeste antal i arbejdsstyrken nogensinde og det laveste antal mennesker på offentlig forsørgelse – også sammenlignet med lige før krisen. Bagsiden er mangel på arbejdskraft. Nu er det ikke snak, men virkelighed på begge sider af sundet. Få taler sammen om det. Også selv om truslen er stor over for regionens mindre vækstvirksomheder.
Af Keld Broksø
Det blomstrende forår gælder også økonomien på begge sider af Øresund. For nylig meddelte Danmarks Statistik, at i januar var der 2.728.800 personer med lønmodtagerjob. Det er højeste tal nogensinde. Næsthøjeste var i april 2008 med 6.800 færre end i januar . Der er altså flere lønmodtagere end før finanskrisen – i sær på Sjælland og i Hovedstadsområdet.
I Skåne regner Arbetsförmedlingen med vækst i beskæftigelsen på 9.600 lønmodtagere i 2018. Bagsiden er arbejdskraftmanglen. Der er talt om den i to-tre år, men nu er det virkelighed. I Danmark går det ifølge Dansk Industris nye undersøgelser helt galt:
- En rundspørge blandt 300 forskningsaktive, danske virksomheder viser, at arbejdskraftmanglen nu er en af de vigtigste barrierer for forskning og udvikling. Det er svært ved at finde medarbejdere med rette kompetencer i 8 af 10 virksomheder.
- Problemet står i skærende kontrast til, at 6 ud af 10 virksomheder er klar til at øge deres investeringer i forskning og udvikling de kommende år.
Også i Skåne ser Arbetsförmedlingen mangel på særligt højtuddannede. Det hæmmer udviklingen især i sundhedsvæsenet og it-branchen.
I Øresundsregionens vækstmiljø af mindre og mellemstore virksomheder er truslen fra mangel på arbejdskraft særlig stor. De risikerer at måtte sige nej til ordrer og det bremser væksten. De små kan ikke som store virksomheder brande sig selv som kendte arbejdspladser – og de har ikke HR-kompetencer til at rekruttere i udlandet, hvis der ikke er kandidater her i regionen. Arbejdskraftmanglen er dermed en bombe under det vækstmiljø, som er Øresundsregionens særkende. Spørgsmålet er, hvad der skal til for at demontere bomben?
Udenlandsk arbejdskraft er selvfølgelig en del af nøglen til løsninger. Projekter som ESS og MAX IV håber vi stadig på bliver en magnet for højtuddannede, udenlandske forskere, men det er et langsigtet scenarium. Det er nødvendigt at fastholde regionens ledende positioner blandt andet med udenlandsk arbejdskraft, hvis arbejdskraftmangel ikke skal føre til recession. Især indenfor viden-tunge industrier som life science, it, cleantech, robotteknik, hvor den globale kamp er hård.
Men flere dygtige udlændinge er kun en del af svaret, mens andre muligheder synes udtømte: De store universitetssamarbejder over sundet er døde, og arbejdskraftudveksling over sundet har ikke mere politisk opmærksomhed. Tilbage står virksomhedernes egne initiativer. En særlig udfordring for mindre start-ups er at finde erfarne ledere, som kan udvikle selskaberne og ekspandere. Mange gør det første gang uden erfaring med at køre en hel udviklingscyklus frem til exit igennem. Manglende erfaring hos ledere i helt nye start ups er en af barriererne for at tiltrække investeringer – og ikke mindst medarbejdere.
En mulighed blandt flere er, at regionens virksomheder udnytter muligheden for at få bestyrelsesmedlemmer på tværs af sundet. Det giver større netværk og dermed tungere bestyrelser, som igen får lettere ved at tiltrække erfarne ledere udefra. Men først og fremmest er det tid til at virksomhederne taler sammen på tværs af sundet for at se, hvor der er fælles løsninger på fælles problemer med arbejdskraftmangel. Det er ikke mindre samarbejde, som Rapidus´ nyhed i går om nedlægningen af Silicon Vikings Øresundsafdeling tyder på.
