Kort sagt: Historien om københavnske Tradeshift er en klassiker for Øresundsregionen. Først en mega hype. Og så en flytning ud af Øresundsregionen til USA. Skal vi begræde det? Ikke nødvendigvis. Flere historier viser, at det er en tendens, som skal udnyttes rigtigt. For Øresundsregionen er blevet for lille til succesrige start ups på vej til den globale superliga.
Af Keld Broksø, Københavnsredaktør
I it-branchen og blandt lifescience virksomhederne i MVA er der her i Øresundsregionen en american dream. Ikke drømmen om gøre rejsen fra avisbud til milliardær. Men om at skabe en start up, som bliver så global, at den til sidst får amerikansk hovedkontor. Det er sket flere gange. Med det resultat, at virksomhederne bliver utilnærmelige og uigennemsigtige for medier og myndigheder her i regionen. Et eksempel er danske e-faktura virksomhed Tradeshift, som har fået mega hype siden starten i 2010.
Man kan ikke ringe til Tradeshift nu. Officielle telefonnumre eksisterer ikke. Et besøg i den fire etages ejendom lige ved Nørreport Station for at lægge beskeder til ledelsen — herunder CEO Christian Lanng – forbliver ubesvarede. Receptionisten blev tom i blikket, da Rapidus bad om at tale med en fra ledelsen. De er ikke online. Måske er de ikke i landet, lød svaret.
En mail til pressechefen i USA forblev ubesvaret. Intet er registreret hos danske skattemyndigheder – udover et selskab uden aflagt regnskab. Det kan de slippe af sted med for et nyt anpartsselskab blev stiftet sidste kvartal i 2013. Den simple forklaring er, at hovedkontoret og den danske ledelse er forsvundet til San Francisco. Men i betragtning af alle succeshistorierne om Tradeshift er firmaet nu et mysterium.
Alene i år blev det bekendtgjort, at firmaet fik 400 mio. kroner i investering fra Scentan Ventures fra Singapore til at ekspandere især i Japan — samt i USA og København – efter udvidelser i Storbritannien, Kina og USA. Og nyheden kom i CNN og Trendsonline.
I marts 2013 fik Rapidus dog CEO Christian Lanng i tale, da han selv ringede tilbage efter en stribe beskeder — og også den gang uden oplyste telefonnumre. Han meddelte i modstrid med seneste udvikling, at Tradeshift ville klare sig fremover uden flere kapitalrejsninger. Årsag: Storkunder betaler for, at deres leverandører kobles gratis på Tradeshifts e-fakturering via cloud computing og open source-software. Et punktum skulle have været en investering på en hemmelig millionstørrelse via et partnerskab fra januar 2013 med Intuit fra Silicon Valley. I dag er Tradeshift (angiveligt) ude i 193 lande. Kunderne tæller bl.a. Vestas, den franske regering og transportgiganten Kuehne+Nagel. Både it-siden Wired og it-blog-universet Techchrunch har rost Tradeshift som en af de mest banebrydende it-startups i ti år. Tradeshift fik i opstartsperioden over 150 millioner kroner i venturekapital fra Ebay, Notion Capital og Kite Ventures/Ru-Net. Hvad er op og ned og varm luft nu? Vi ved det ikke længere.
Blot kan man konstatere, at en udvikling er i gang, hvor Øresundsregionens virksomheder forsvinder fra radaren hos medier og myndigheder i det øjeblik de bliver globale.
Andre eksempler er oprindeligt københavnske Kapow Technologies, som blev Årets Rapidusvirksomhed i 2006 til de blev opkøbt af det amerikanske IT-firma Kofax. En handel til 266 mio. kroner, som blev betalt for Kapow Technologies evne til at sammenstille data fra internettet. Igen et eksempel på, at når en virksomhed bliver rigtig fremgangsrig, og rejser stor kapital fra investorer i sær i USA, så flytter de bort på bekostning af Øresundsregionen.
Også Årets Rapidusvirksomhed 2012, skånske Neo Technology, gjorde det. De flyttede hovedkontoret fra Minc i Malmø til Silicon Valley, hvor de er verdensledende i grafdatabaser.
Ser man på lifescience tegner sig et lignende flyttebillede for firmaer på vej til superligaen. En af de få investorer med finansielle muskler nok til at skabe noget stort og blivende her i regionen er holding virksomheden Novo A/S. I gruppen large investments under ledelse af tidligere Danske Bank direktør, Eivind Kolding, kan de investere 10 milliarder kroner om året. Men de mangler noget stort nok her i regionen. Eivind Kolding siger til Rapidus, at bortset fra købet i Roskilde tidligere i sommer af Sonion i høreapparatindustrien, så er sigtet nu det øvrige Vesteuropa for kommende investeringer. Kun mindre Novo Seed investeringer samler sig om Øresundsregionen.
Vor konstatering er, at Øresundsregionen nu er for lille. Dels til at have noget spændende og stort nok at bygge videre op her. Og dels til at fremgangsrige start ups fremtid kan blive her, når de nærmer sig det globale. Man kan også vælge at se positivt på det. Hvilken fokus kan globaliserede firmaer rette mod Øresundsregionen, når de er hentet herfra? Kendskabet til Øresundsregionen, som disse megahandler fører med sig til ikke mindst USA, er den bedste reklame for fremtidig udvikling af Øresundsregionens start ups.
