Kort sagt: København har ikke ladet sig afspore på grund af krisen. I stedet er der fulgt et spor for vækst såvel i ord som i handling. Den ny politik tegner godt for hele Øresundsregionen. Næste skridt må være erkendelsen af, at det netop er København som er motoren — også for Sydsverige.
Af Keld Broksø, Københavnsredaktør
Danmarks hovedstad har rystet støvet af sig. Væk er en tidligere rolle som klods om benet for erhvervslivet og vækstvirksomhederne på grund af for lang og tung sagsbehandling, tossede gebyrer og firmaernes fornemmelse af at have en modstander frem for en medspiller i det kommunale system.
Overborgmester Frank Jensen sagde selv på en konference for nylig, at København er gået fra at have en myndighedskultur til at have en servicekultur, når det gælder erhvervslivet.
Arbejdet for at nå det skifte er langt fra slut. Men de gode takter er nu tydelige. Og det vil få betydning for hele Øresundsregionens erhvervsliv, som investerer og/eller rekrutterer på tværs af sundet — eller overvejer at gøre det.
Et tydeligt initiativ kom sidste år, da en task force ledet af dagbladet Børsens tidligere chefredaktør, Leif Beck Fallesen, blev bedt om at lokalisere hindringer for erhvervslivet i København. Der kom 77 anbefalinger til at bremse erhvervshindringer. Og nu er der i Københavns bystyre politisk opbakning til at gennemføre 52 ud af de 77 anbefalinger.
Det er nye, positive toner, men nogle gange er djævelen gemt i detaljen: For første gang i historien har København som følge af anbefalingerne givet skattelettelser til erhvervslivet. 20 millioner danske kroner bliver det til i år ved at sænke afgiften på erhvervsejendomme. Det er samlet set blot ingen ting, og dermed uden betydning for den enkelte virksomhed. Men det symbolske signal er vigtigt. København har med skattenedsættelsen erkendt, at kommuneskat på erhvervslivet ER en parameter for chancerne for at tiltrække erhvervsliv ikke bare fra Skåne, men fra hele verden.
Herfra skal lyde en opfordring til at fortsætte i det spor.
Andre nye satsninger giver også begejstring: Der er bl.a. kommet en Erhvervsservice, som hjælper erhvervslivet gennem det kommunale bureaukrati ved at skabe én samlet indgang for erhvervslivet, så det bliver nemmere at starte og drive virksomhed i København — og nemmere at få ansøgninger igennem for erhvervslivet. Det skal også være slut med, at virksomheder bliver sendt fra den ene kommunale forvaltning til den anden. Når erhvervslivet kommer med komplicerede sager får de en virksomhedslods, som er én enkelt kontaktperson, der kan føre virksomheden gennem hele sagen for at undgå bureaukrati. Der er tillige kommet reduktioner af sagsbehandlingstider og krav om øget digital sagsbehandling.
Hertil er der lagt nye kommunale opgaver ud såsom 10 mia. DKK i investeringer i skoler og infrastruktur frem mod 2015. København vokser lige nu med 1.000 nye borgere om måneden, og investeringerne giver ordrer, som virksomheder i Øresundsregionen har muligheder for at byde på.
Der er også sat mål for alle disse initiativer: BNP skal simpelthen vokse med 5 % årligt frem mod 2020. Samtidig skal produktiviteten op. Fra 1998 til 2009 steg produktiviteten i København kun 1,4 pct. pr år. Frem mod 2020 er målet at produktiviteten i gennemsnit skal stige med 4 pct. om året, og der skal skabes 20.000 flere private arbejdspladser — især indenfor cleantech, life science, IT og finans samt kreative fag. Københavns mål om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025 er fornuftig i den sammenhæng for København vil netop konkurrere på miljø- og energiløsninger.
København kan tage Malmø i hånden, også når det gælder internationalt udsyn: Det gælder om at udbygge samarbejdet med Københavns Lufthavn. Det gælder om at øget samarbejdet med Hamborg, så der kan skabes en grøn vækstkorridor fra Malmø-København til Hamborg, når Femern Bælt åbner i 2021.
København har dog det jalousi-problem, at danske politikere fra Jylland synes at have svært ved at se, at det betaler sig at investere i udvikling i København. Men ifølge OECD giver 100 nye arbejdspladser i København 20 nye arbejdspladser i resten af Danmark — netop fordi København er en vækstmotor.
Og skal man lære af Stockholm, så talte Olle Zetterberg, direktør for Stockholm Business Region, for nylig hos Dansk Industri. Budskabet var klart: Copenhagen er et brand — brug det! Ingen kender internationalt set kommunerne uden om København. Eller i Sydsverige, kan Rapidus tilføje. Næste skridt må derfor være erkendelsen af, at det netop er København som er motoren — også for Sydsverige.
Men typisk for Øresund har man ikke beregnet en afsmittende effekt på Skåne af vækst i København. Rapidus vil vove det postulat, at både Skåne og Jylland får gavn af Københavns vækst. Også derfor skal resultater i hele Øresundsregionen af Københavns nye, offensive erhvervsstrategi hilses velkommen.
