Kort sagt: Sidste uges analyse om Øresundsregionens udvikling frem mod fase 3.0 gav lynhurtig respons fra Rapidus’ læsere.
“Godt gået!!” mailede for eksempel den tidligere brodirektør Sven Landelius, og ESS-konsortiets kommunikationschef Marianne Ekdahl fulgte op med kommentaren “God analyse i Rapidus i dag!”
Inspireret af et direkte spørgsmål fra Tom Magnusson hos reklamebureauet Imperiet i Malmö benytter vi dagens analyse til at udvikle 3.0-temaet med nogle konkrete forslag og ønsker.
Af Thomas Frostberg og Wivan-Kristina Sandberg
“Tak for et indlæg som burde få langt større opmærksomhed. Specielt blandt politikere og beslutningstagere på begge sider, ikke mindst i Stockholm. Hvad synes du, at vi som “små virksomheder” skal gøre for at sætte skub i tingene?”, spørger Tom Magnusson.
Først en kort repetition af sidste uges taløvelser med Øresundsregionens udvikling fra fase 1.0 til 3.0, for dem der ikke husker den. I den første udviklingsfase handler det om et topstyret projekt med en høj grad af envejskommunikation. Øresundsvisionærerne, frem for alt ledende politikere, forsøgte at få medborgerne til at fatte det fine ved regionen, men vældig få lyttede.
I den anden fase overtog medborgerne initiativet og løb fra beslutningstagerne. Man ophævede tyngdeloven ved helt enkelt at flytte, pendle eller studere på tværs af Sundet, selv om det egentlig burde have været umuligt med de nuværende skatteregler og andre barrierer. Øresundsmedborgerne begyndte at opføre sig som humlebien – de fløj, selv om de egentlig ikke kunne.
Nu er det kommet så vidt, at vi hastigt er på vej ind i fase 3.0, hvor udviklingen kører af sig selv og desuden i et stadig hurtigere tempo. Regionen er nogen selvfølgeligt for stadig flere, og begreber som “Øresundsintegration” mister mere og mere deres mening, når mange lever deres daglige liv på begge sider af Sundet uden længere at tænke på, at de krydser en landegrænse, når de kører over broen.
Men der resterer stadig mange uløste problemer fra fase 1.0-tiden, som beslutningstagerne endnu ikke har fået has på. Det er let at pege fingre at tungnemme beslutningstagere på nationalt niveau, men faktum er, at det også trækker ud med de små, enkle initiativer, som kunne gøre en forskel i manges hverdag.
Så apropos Tom Magnussons spørgsmål: Her kommer fem forslag til konkrete tiltag, som ville kunne gennemføres i morgen, hvis bare der er vilje til det. De kræver ingen langvarige undersøgelser eller forhandlinger. Det er bare at føre dem ud i livet! Det bedste af det hele er, at hver enkelt medborger kan gøre sit ved at stemme med fødderne.
1) Eftersom Kastrups ledelse aldrig ser ud til at få styr på bagagekaoset, og vi har lært at vente mindst 15-20 minutter på et par kufferter, er der kun én ting at gøre: Flyt billetautomaterne til Øresundstogene ind til bagagebåndene, så vi i hvert fald kan købe billetterne der, i stedet for siden hen at stå i kø ved to sølle automater ude i indcheckningshallen. Hvis vi alle fra og med nu begynder at spørge lufthavnens informationspersonale, hver gang vi kommer til Kastrup, så sker der måske hurtigt en forandring!?
2) Bankerne er egentlig et håbløst kapitel, når det gælder forandring. Se ikke mindst på kærligheden til gebyrer, når penge i digital form passerer en landegrænse. Det eneste som hjælper mod de skyhøje gebyrer på udenlandske betalinger er at sende kontanter i en almindelig kuvert. Selv om postvæsnet naturligvis kræver udenlandsk porto for den korte rejse over broen, så er det stadig billigere end bankerne, som desuden tager sig betalt af både afsender og modtager.
3) Vi beskrev i sidste uges analyse, hvordan mobilselskabet 3 har forstået at behandle Øresundsregionen som et marked og køre med indenrigspriser, selv om man tager mobilen eller det mobile bredbånd med sig over Sundet. Også Telia har taget et lillebitte skridt i den rigtige retning ved at lade dataabonnementer i Sverige omfatte opkobling til Telias trådløse surfzoner i Danmark (og den øvrige verden for den sags skyld). Topkarakter kan Telia dog ikke få, før de følger 3’s eksempel og dropper udlandsprisen for dem, der rejser over Sundet. Her er der en konkret mulighed for at stemme med fødderne og desuden ringere billigere oven i købet!
4) Fødevareudbuddet i regionen lader i øvrigt en del tilbage at ønske, både i Sverige og Danmark. Mens svenske butikker har et betydeligt bredere og stedvist nyttigere sortiment, praler de danske supermarkeder med økologiske barer, som kun findes i specialbutikkerne i Sverige. På de svenske hylder kommer der ganske vist stadig flere økomærkede råvarer, men Danmark har stadig et solidt forspring.
Spørg i dit supermarked efter de varer, du vil have, og gør opmærksom på, at de findes på den anden side af Sundet. Ellers må du tage indkøbssedlen med dig i toget (OBS! ikke bilen, vi taler trods alt om økologiske fødevarer her) og køb ind i Danmark. På den danske side gælder det om at stille krav om samme brede sortiment som i Sverige – ellers tager du over og handler i de svenske butikker.
5) Avisbudene i Skåne var tidligt ude med en 3.0-tankegang. Allerede da broen blev åbnet kunne skånske husstande abonnere på danske morgenaviser. Det kan lyde som en selvfølge, men kendsgerningen er, at det stadig ikke er muligt at få Helsingborgs Dagblad med avisbudet i Lund eller Malmö om morgenen. I det perspektiv er det stort at kunne læse både Børsen og Dagens Industri til morgenmaden.
Euforien begrænses dog af, at de danske aviser koster 5-10 (danske) kroner ekstra om dagen at få bragt til døren i Skåne. Her har nogen gjort sig tanker, men har dog ikke kunnet forfølge dem helt i mål.
Mediebilledet af regionen er desuden en af de mest afgørende faktorer for, om vi skal drøne videre ind i fase 3.0 for fuld damp eller risikerer at blive hængende et eller andet sted mellem 1.0 og 2.0 i al evighed. For så længe de tunge nyhedsredaktioner i regionen fortsætter med at behandle henholdsvis Skåne og Københavnsområdet som udenrigsstof, bidrager de på værste vis til, at regionens udvikling kører fast. Alternativt vil stadig flere læsere opleve, at aviserne ikke længere skildrer deres hverdag. Og så er det på tide at stemme med fødderne igen!
Har du flere forslag til enkle fif, der kan drive Øresundsregionen frem mod fase 3.0, er du hjertelig velkommen til at sende os en mail.
