Kort sagt: Folk spiller computerspil som aldrig før, og spilindustrien vokser hurtigt. I Øresundsregionen er det primært de store virksomheder, der driver værket, og det takket være udenlandsk venturekapital. Uden hjælp, først og fremmest fra USA, ville spilindustrien her have været meget mindre. Næste uge får regionens spiludviklere en ny chance for at møde talentspejdere med fede amerikanske tegnebøger på et af Europas førende spilarrangementer – Nordic Game.
Af Anders Frick
Konferencen Nordic Game arrangeres i år for femte gang, og interessen er stadig stigende. Det er ikke kun en spilkonference for branchens kendte og coole spiludviklere; det er også et forum, hvor de små spilfirmaer kan tage de første famlende skridt ud i den vide verden og præsentere sig for risikovillige investorer.
I spilindustrien tales der ofte om, at traditionelle investorer ikke forstår sig på branchen, og at de derfor mange gange må se sig overhalet af store amerikanske spilforlæggere, der pumper masser af risikovillig kapital i små og mellemstore computerspilfirmaer. Andre hævder, at det er spilbranchens konstante afsky for slips og jakker, der bevirker, at investeringerne i spilbranchen som regel foretages af nogle få, allerede indviede, investorer. Sandheden ligger formentlig et sted midt imellem.
Sandt er det dog, at gennemsnitsalderen for computerspillere stadig går opad. Men det skyldes nok, at computerspillene i sig selv bliver ældre, snarere end at det skulle være gråhårede damer og herrer, der begynder at interessere sig for spil deres livs efterår. De, der voksede op med klassikere som Game & Watch, VIC-20 og Commodore 64, er jo nu blevet både 30 og 40 år gamle og har i mange tilfælde bevaret deres interesse for spil.
Computerspil har hele tiden været en drivende kraft bag udviklingen af computerkraften, og processorproducenter som Intel og Nvidia leder desperat efter projekter og arrangementer, som de kan øse penge ud til. Nordic Game er ingen undtagelse: begge de amerikanske processorgiganter hører til de største sponsorer på konferencen.
Nogle andre giganter, som også driver udviklingen fremad, er de amerikanske spilforlæggere. Uden dem ville spilindustrien ved Øresund ikke have været lige så succesfuld, som den er blevet. I Malmö dominerer firmaet Massive Entertainment, som med deres seneste spil World in Conflict er blevet hyldet af computerspillere over hele verden. Spillet er i øvrigt også blevet nomineret til Nordic Game Awards, som uddeles i næste uge og er den nordiske spilbranches pendant til filmbranchens Oscargalla.
Massive Entertainment begyndte som en idé hos nogle studerende for godt ti år siden, og for nylig fik firmaet en pris som Sveriges bedste multikulturelle arbejdsplads. De seneste tre år er Massive vokset fra 30 til 130 medarbejdere, hvilket ifølge adm. dir. Martin Walfisz aldrig var gået uden den store forlægger Vivendi Universal Games, som købte hele virksomheden for seks år siden. Uden Vivendi havde Massive næppe overlevet i anden form end før, hvor selskabet producerede det første tetrisspil til Ericssons mobiltelefoner.
Udefra kommende venturekapital har også gavnet andre spilfirmaer – ikke mindst i Danmark. For ikke så længe siden hjemtog Guppyworks 6 millioner kroner, og Watagame 22 millioner. Andre der sandsynligvis står for tur er Zero Point, Pollux Game Labs og Deadline Games, som for øvrigt allerede er partnere med den amerikanske spilforlægger Eidos Interactive. Allerstørst på den danske side er IO Interactive, som allerede er fuldt ejet af Eidos.
Men spilindustriens økosystem bevirker ikke bare, at giganterne investerer i store virksomheder. De større virksomheder driver mindre branchefirmaer frem i regionen. Et eksempel er Morten Iversen, en af forfatterne bag IO Interactives successpil Hitman. I disse dage er han adm. dir. for ZeitGuyz, som udvikler deres eget spil ved hjælp af royaltypenge fra Hitman.
Et problem for de mindre firmaer er forretningssansen, eller snarere manglen på samme. Men for de mindre aktører er der hjælp at hente, når de risikovillige investorer ikke ligefrem banker på døren, via Nordisk Råds computerspilprogram og dets chef Erik Robertson. Foruden at arrangere den årlige konference Nordic Game tilbyder organisationen endvidere økonomisk udviklingsstøtte til små, nordiske spiludviklere.
Og det kan nok være tiltrængt, for Robertson mener, at så snart de små spiludviklere begynder at diskutere med kæmpefirmaerne, bliver de blæst af banen af marketingfolk og skarpe forretningsudviklere – hver gang. Årsagen er, at det for mange af de små udviklere ikke i så høj grad handler om at opbygge en virksomhed, men om at fokusere på slutproduktet og skabe Spillet. På den anden side betragtes spilindustrien i Øresund ofte på samme måde, som udlændinge ser på en Volvo: sikker, pålidelig, smukt design, men ikke nødvendigvis den billigste på markedet.
Den nordiske spilindustri er den næststørste i Europa, kun Storbritannien ligger foran. Industrien i Norden består af næsten 2.000 personer, hvoraf mellem 500 og 1.000 findes i Øresundsregionen. IO Interactive med over 200 medarbejdere og Massive Entertainment med 130 er klart de dominerende i regionen, men i deres kølvand følger en hel række andre.
Foruden de allerede nævnte i Danmark har Malmö en hel del at byde på, i kraft af SouthEnd Interactive, Star Vault og Upside Studios. Medregner man desuden alle de mindre firmaer, som for eksempel spildesignfirmaerne Ozma, Redikod, Oxeye, Nordic Software for Entertainment, M.G.I.G. Productions, Aescapia, Athletic Design, Swedish Game Development, så kommer man op på næsten 300 personer alene på den svenske side af Sundet. Mindre kendt er det, at Helsingborgregionen har en række spilfirmaer man må regne med, blandt andet Wihlborg Entertainment, Frictional Games og Gizmondo, som omsider har rystet sin gamle historie af sig, præget af skandaler, smadrede Ferrarier og milliardkonkurs.
Allerede nu omsætter spilindustrien for næsten lige så store beløb som filmindustrien, og beregninger tyder på, at omsætningen for spilindustrien i løbet af 2009 vil ende på hele 55 milliarder dollars. Hidtil har spilbranchen været en slipsefri zone, men hvis spiludviklerne i Øresund vil være med i kampen om disse penge, så var det måske på tide at binde slipset og pudse skoene.
