Kort sagt: I dag blev den deklaration, som var planlagt som et højdepunkt under den svenske kongefamilies besøg i Øresundsregionens danske del, afsløret som en skandale. Rapidus siger det gerne højt mens kongerøgelsen fortsat slører omfanget af det politiske svigt. Ifølge Rapidus kilder var udgangspunktet, at aftalen skulle have haft langt mere indhold end blot nye hensigtserklæringer. Det politiske klimas frostgrader burde have udskudt kongebesøget til varmere tider, hvor der kunne være reelle barriereløsninger at fejre.
Af Keld Broksø
Københavnsredaktør Rapidus
Mens vi nærmer os et 7 års jubilæum for broens indvielse var det dejligt i mandags at levere nyheden om, at der ville komme en arbejdsmarkedsaftale under det svenske kongebesøg i Øresundsregionens danske del. Embedsmændene arbejdede hårdt for at få substans i “aftalen”, og Rapidus har fra flere kilder fået bekræftet, at der var lagt op til et gennembrud med en konkret aftale om barrierebekæmpelse. Altså at man rent faktisk havde løst et barriereproblem.
Men allerede i går i et debatindlæg tog socialforsikringsminister og minister for Nordisk samarbejde, Cristina Husmark Pehrsson, samt arbejdsmarkedsminister Sven Otto Littorin dog luften ud af aftalen. Nu var den omdøbt til en “deklaration” mod barrierer og om, hvordan man skal komme videre. For at undersøge grænseproblematikken skal der tillige nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Danmark og Sverige. I dag blev den endelige tekst underskrevet og offentliggjort: Man vil se på muligheder inden for revalidering, sociale afgifter og øge informationen, og problemer med praktikpladser blev nævnt i talerne.
Ak og ve.
På overfladen blev den gode stemning under kongebesøgets traditionelt set ret indholdsløse, officielle taler bevaret. Men de gode viljer var hørt før. Fællessangen om Øresundsregionens store succes, som 180 spidser under den officielle middag kunne sole sig i, skulle i dag have haft et ekstra vers i form af deklarationen, men nogen banebrydende nyhed er der altså ikke.
Hvad er der gået galt?
Rapidus må konkludere, at den gode stemning mellem regeringerne mest må høre de kongelige skåltaler til. Virkeligheden er anderledes brutal og forhandlingsorienteret. Det var ellers nu regeringerne kunne bevise, at det svenske regeringsskifte betød en ny æra for Øresundsspørgsmål, men reelt tænker man stadig nationalt egocentreret frem for i regional optimering.
En anden ting fejler: Det er spredningen af Øresundsansvaret. Det var oplagt, at de to beskæftigelsesministre skulle sige pæne ord om det, der skulle have været en arbejdsmarkedsaftale. Men hvad med de reelle Øresundsministre? Eksempelvis har Danmarks miljøminister Connie Hedegaard – som også er minister for nordisk samarbejde og dermed Øresundsspørgsmål – lige nu travlt med at tale om klima i USA. En vigtig sag, men ikke vigtigere end at det kunne skydes så Øresundsregionens politiske tomgang kunne have fået en ny kickstart. Af indtil videre uforklarlige årsager udeblev også Cristina Husmark Pehrsson fra Øresundstinget, hvor deklarationen blev underskrevet. Det var synd at misbruge kongebesøget til noget så indholdsløst.
Og hvorfor er det kongebesøg så vigtigt?
Jo, for første gang er Øresundsregionen nemlig et tema i et statsbesøg. Uanset, hvad men mener om monarkiet, så findes der hverken i Sverige eller Danmark lignende mediedækning af noget andet. Vi taler altså om en mulighed for samtlige aktører i Øresundsregionen for maksimal fokus. Det næste pinlige spørgsmål: Hvor var de henne – alle de knopskudte Øresundsorganisationer?
Öresundskomiteen og Ørestadsselskabet var en del af programmet, men hvorfor har samtlige organisationer ikke været på pletten med seminarer, statements, konferencer, happenings m.m.? I morges i de danske radionyheder var der blot én organisation, der skilte ud fra den grå masse: Det var Foreningen ÖresundsBorger, hvor formanden, Lars Hougaard, konkluderede, at der bliver set skævt til danske pendlere bosiddende i Skåne fordi de ikke kan få lov til at betale skatteregningen for de sociale goder i Skåne. Foreningen har netop rundet 300 medlemmer, og de fortjener flere, for det ser ud til at en stor del af opgøret med barriererne skal presses frem af græsrødderne.
Öresundskomiteen med deres bruttoliste over godt 50 barrierer fortjener dog også ros, for reelt var det denne liste, der skulle have inspireret til en aftale i dag. Allerede i januar mødtes Sven Otto Littorin med formanden for Öresundskomiteen, Vibeke Storm Rasmussen. Öresundskomiteen prioriterer især reglerne ved langtidssygdom for pendlere, praktik over sundet og problemer ved at arbejde i begge lande – samt at eksempelvis pendlere efter langtidssygdom kan miste deres a-kasse.
En gennemgang af bruttolisten viser, at en hel del barrierer nemt kan fjernes uden at man behøver vikle sig ind i EU-regler eller grundlove. Der skulle altså ikke have været noget til hinder for, at dagen i dag kunne være endt som en succes frem for en skandale. Rapidus vil her blot nævne tre barrierer, som burde være nemme at løse:
1) Vikarbureauer kan ikke operere på tværs af sundet, uden at virksomheden, der hyrer vikarerne (ikke vikarbureauet) og vikarerne bliver ekstrabeskattet.
2) Sygemeldte personer mister retten til a-kasse ved senere raskmelding, hvis de under deres sygemelding flytter over sundet.
3) Det er økonomisk risikofyldt for danske arbejdsgivere at ansætte personer, der bor i Sverige, da arbejdsgiveren afkræves svensk arbejdsgiverafgift, hvis den ansatte tager bijob i Sverige.
Ingen af de tre barrierer burde være mere indviklede end at en politisk indsats kunne have klaret det de seneste syv år. Rapidus foreslår, at det svenske kongebesøg gentages til næste år, så man kan lade det være en ny deadline for at få noget at fejre i regionen. Ellers er den nye deklaration endnu mere meningsløs, så Rapidus vil slutte positivt og sige held og lykke.
