tisdag 23 juli 2024

inloggad som

Fusioner og samarbejde vil gøre Øresundsregionen til en stærkere magnet for IT-outsourcing

Kort sagt: Øresundsregionen har alle muligheder for at blive bedre til outsourcing. Allerede i dag er der gode eksempler på, at koncerners IT outsources til store aktører som CSC, WM-data og Mærsk Data her i regionen, men det kan blive endnu bedre, hvis virksomhederne både samarbejder, fusionerer og opkøber mere på tværs af sundet – endda med større jobsikkerhed for IT-medarbejdere som gevinst.

Af Keld Broksø

Toget med outsourcing kører netop nu så stærkt, at en bevidst profilering af Øresundsregionen som outsourcingmagnet haster. Ganske betegnende for strømmen af outsourcing overvejer Mærsk Data med hovedkontor i København nu at lægge billet ind på købet af SAS’ IT-selskab, Scandinavian IT Group, med 1.200 medarbejdere og en omsætning 1,3 milliarder kroner.

Hvis Øresundsregionen spiller sine kort rigtigt, og markerer sig endnu tydeligere i konkurrencen om outsourcing-opgaver, kan hovedparten af opgaverne efter denne mulige outsourcing tiltrækkes af kompetencerne her i regionen – og ikke alene hos Mærsk Data.

Sagen er, at outsourcing ikke nødvendigvis betyder at jobs forsvinder – tværtimod.

Eksempelvis virker et stort, hvidt kontorhus i København som løvens hule for mange IT-medarbejdere: Hvem æder kæmpen CSC med 1.700 ansat alene i Danmark næste gang en IT-afdelings opgaver skal outsources? Men skrækbilledet holder ikke for IT-lønmodtagerne.

Outsourcing til blandt andre CSC her netop vist sig nærmest som noget nær den største jobsikkerhed IT-medarbejdere kan få nu om dage. Det bør skabe eftertanke, hvis Øresundsregionen vil holde på opgaverne i den globale outsourcing-konkurrence. I Øresundsregionen er potentialet nemlig enormt for at virke som en langt stærkere magnet for outsourcing-opgaver, vurderer flere aktører, som Rapidus har talt med.

Men det kræver en ny fokus på både samarbejde, fusioner og opkøb mellem outsourcing-udbydere over sundet. Hver enkelt virksomhed skal være opmærksomme på kompetencer, der kan bruges i et samspil med andre om outsourcing. Ikke mindst de store udbydere, som under alle omstændigheder er oppe mod andre globale kæmper, kan få fordele af at gå sammen. Mindre firmaer med spidskompetencer må i en vis grad hægte sig på med mere uforpligtende samarbejde både med andre mindre firmaer og med kæmperne. Samarbejdet skal nok ske for regionens skyld, men ikke mindst for firmaernes egen skyld, hvis de vil have gavn af en styrket magneteffekt for outsourcing i området.

Globale koncerner vil ofte gå til globale outsourcing-udbydere, men det skaber samtidig et spillerum for et mindre marked til de mindre firmaer.

Hvor hurtigt outsourcing går nu her i området ses blandt andet af, at eksempelvis CSC alene i år har slugt store IT-opgaver (og medarbejdere) hos TDC, Tryg og ISS. CSC’s danske direktør, Ingelise Bogason, understreger netop, at det ikke har betydet fyringer. I år fik 184-TDC-medarbejdere, 60 ISS- og per 1. december 67 Tryg-medarbejdere ny arbejdsgiver hos CSC. Og ingen er fyret – ganske enkelt fordi medarbejdere hos outsourcingkæmper har chancer for at få andre opgaver, når arbejdet for det gamle firma er strømlinet og løst. Analysefirmaet IDC spår tillige vækst i outsourcing alene i Danmark på 9 procent, først og fremmest i Københavnsområdet.

Hvis man leger videre med tanken om at skabe et endnu stærkere kraftcenter i Øresundsregionen for outsourcing, så kommer man ikke uden om globaliseringen som konkurrencefaktor.

Øresundsregionen er hverken Bangalore eller Colombo med billig arbejdskraft. Derfor er det spidskompetencer, som kommerciel og teknisk projektstyring, det handler om her, samt større tæthed på det nordeuropæiske marked end mere eksotiske steder kan byde på. Nærheden er afgørende specielt når det gælder projekt- og programledelse, hvor lokalkendskabet kan udnyttes.

Ser man på Øresundsregionens konkurrence eksempelvis med Stockholm, så kan nærheden til kunderne der klares ved at lade teams arbejde tæt på virksomhederne, og så samle kompetencerne i Øresundsregionen. Hvis Øresundsregionen skal blive en endnu større magnet for outsourcing, så kræver det også en kritisk masse, og at industrien modnes frem for at fremstå så fragmenteret, som den gør i dag. Nyere IT-firmaer mener ofte, at de kan give bud på hvilken som helst branches outsourcing, men de færreste mindre aktører er dygtige nok til det. Typisk i valget af større aktører, som ofte vil stå som et mere sikkert valg, har Sonofon i år outsourcet til den store udbyder, WM-data i Danmark. WM-data, som også er en af de største outsourcing-udbydere i Skåne, har nu ansvar for Sonofons servere, programmer, netværk og brugersupport.

Men danske Mærsk Data står som et fyrtårn i at byde ind på strategisk outsourcing over sundet. Den position skaber Mærsk Data ved at købe sig ind trin for trin på det svenske marked. Vi kan nævne IT-selskaberne Epona Data og Epona Services med hovedkontor i Lund og filial i Göteborg.

En forudsætning for outsourcing er, at leverandørerne skal vise, at de kan gøre det bedre end virksomhederne selv. Og her spiller samarbejdet netop ind, hvis man skal sikre sig det. Jo mere man bruger andre aktører både lokalt og på den anden side af sundet, des bedre. Direktøren for Øresund IT Academy, Peter Höjerback, undrer sig eksempelvis over, at portalen, Find IT, med over 700 IT-virksomheders kompetencer i Øresundsregionen, ikke bruges mere end den gør. Måske af konkurrencehensyn er virksomhederne tilbageholdne med at bruge hinanden, men netop når det gælder store outsourcing-opgaver kan der være fornuft i gå sammen i Øresundsregionen.

Lad os til slut vende tilbage til de 184 TDC-folk, som nu er i CSC: Kort efter deres outsourcing til CSC indledte TDC en omfattende fyringsrunde, men hos CSC er de gamle TDC-medarbejdere der stadig.

Den historie er værd at tage ved lære af i Øresundsregionen.

Kort sagt: Øresundsregionen har alle muligheder for at blive bedre til outsourcing. Allerede i dag er der gode eksempler på, […]


För att läsa resten av artikeln behöver du
vara prenumerant och inloggad


  • Podd: Så gick det efter Darknästet

    Från draknäste till lejonkula. Tre startups berättar om hur det gick efter att de medverkat i SVT:s program Draknästet. I vår podd Lejonkulan ställer prgramledare Jan Dahlqvist de avgörande frågorna till entreprenörerna. Lyssna här.

  • Så ska han dubbla försäljningen

    – Jag har suttit i styrelsen i fem år, det vore konstigt om jag ville ändra allt nu när jag är vd. Det säger Thule Groups koncernchef sedan snart ett år, Mattias Ankarberg. Men hur ska han klara ett extremt ambitiöst tillväxtmål? I en intervju med Rapidus berättar han om Thules väg framåt.

  • Rapportflod vecka 29

    Fler än 20 skånska börsbolag rapporterade sina andra kvartal i förra veckan. Somliga bolag sätter rekord trots att tiderna anses tuffa. Ett av dem är Lindab med vd Ola Ringdahl.

  • Enzymatica byter affärsmodell

    Enzymatica i Lund, som tillverkar förkylningssprayen Coldzyme, tittar på en ny affärsmodell. Den bedöms höja lönsamheten men det kommer att ta längre tid än vad bolaget tidigare sagt. Så här går tankegångarna hos ordförande Bengt Baron.