Kort sagt: Michael Mathiesen, Jan G. Nilsson, Jonas Birgersson – listen med navne der personificerer IT-branchens storhed og fald kan gøres betydeligt længere.
Nu forbereder mange af de gamle stjerner deres genkomst. Men noget har ændret sig i mellemtiden. Forberedelserne finder nemlig hovedsageligt sted i tavshed.
Af Thomas Frostberg
Den hurtige nedtur der ramte de fordums IT-helte efter deres succes i både medier og på finansmarkedet burde have knækket selv de sejeste. Man forledes derfor let til at tro at den tavshed der omgiver mange tidligere frontfigurer, skyldes at de sidder derhjemme og grubler over hvad der gik galt.
I virkeligheden forholder det sig præcis modsat. Mange af dem der førte an i IT-feberen lige fra starten forbereder netop nu deres genkomst.
Men en væsentlige ting adskiller situationen fra første gang det skete: Tonelejet.
Dengang var der maksimal medieeksponering, i dag er der snarere låg på.
Michael Mathiesen har siden sommerens konkurs for 2M Invest holdt lav profil med sine fremtidsplaner. Samtidig har han arbejdet lige så hårdt som tidligere. Det drejer sig om konsulentopgaver for selskaber i Skandinavien, England og USA, men mere får vi ikke at vide i øjeblikket.
Serieiværksætteren Jan G. Nilsson, god for mere end en milliard da SwitchCore-aktien toppede, driver konsulentvirksomhed i sit eget selskab Winto med Edison Park i Lund som base. Flere projekter er startet i det skjulte, et par af dem søger venturekapital. Desuden træder han ind som adm. dir. for Synergetic Computing Systems i København – omtalt i Rapidus, men ingen andre steder. Kontrasten er påfaldende sammenlignet med efteråret 2000 hvor Nilsson planlagde en venturekapitalfond i milliardklassen og fik store overskrifter.
Lidt mere åbne har den gamle gruppe bag de skånske IT- og telekomfirmaer Netch og Aspiro været på det sidste i deres forsøg på at skabe et TIME-knudepunkt i Malmö og Øresundsregionen med udspring i foreningen M-Town. Deres kombination af forretningsmæssig tankegang og regionale visioner ser meget spændende ud.
Hvad så med Birgersson? Han passer vel ikke alt for godt ind i de tavses rækker?
Og det gør han så alligevel. For selv om tiden er skruet tilbage de seneste uger med overskrifter om 700 procents kursstigninger for Labs2 i Lund, så er det næsten aldrig blevet beskrevet, på en begribelig måde, hvad selskabet beskæftiger sig med.
Meget kan man sige om den gamle Framfab-chefs (manglende) evne til at lede virksomheder, men han har trods alt bidraget til at rejse bredbåndsspørgsmålet i Sverige. Birgerssons nuværende visioner om at skabe løsninger for bredbåndsadgang uden faste bindinger til dyre operatører fortjener mere opmærksomhed. Det kan udvide markedet for en række servicevirksomheder der begrænses af dagens løsninger omkring internetopkobling.
Det er ikke kun virkeligheden omkring venturekapitalmarkedet og børsen der har ændret sig, også iværksætternes måde at kommunikere på er anderledes. Lektien er, præcis som i tilfældet med venturekapital, at man skal være kommet et stykke ad vejen før det er på tide at åbne munden og bede om penge.
Spørgsmålet er bare hvor længe den nye tilbageholdende stil varer.
Medierne har bidraget til udviklingen. Interessen for at skrive om nyskabelser er i øjeblikket rekordlav, og der er ikke nogle tunge investeringsnyheder at omtale. Men pendulet skal nok svinge tilbage – for fuld kraft.
Trods al snak om læren af IT-hysteriet, er der altid plads til et nyt boom. Det interessante bliver at se hvordan de gamle frontfigurer optræder på grundlag af deres indhøstede erfaringer.
