Af Jan Wifstrand
Når historiebøgerne skrives, får man let det indtryk, at genstanden for skildringen allerede har nået sit højdepunkt.
Man skal være meget forsigtig med at drage denne konklusion i forbindelse med den nyligt udkomne Idén om Ideon, tidligere universitetsrektor Håkan Westlings nydelige årbog for Universitetshistoriska sällskapet i Lund.
Rapidus har ingen ambitioner om at komme med en forsinket anmeldelse. Men bogen og den opmærksomhed, den har vakt, skal ganske enkelt følges op med en eller anden form for prognose eller fremtidsbedømmelse. For fremtiden er jo hvad Ideon handler om, måske mere end noget andet i hele Øresundsregionen.
Her er nogle nøglefaktorer. Hvis de håndteres rigtigt, vil ovenstående overskrift blive bekræftet.
1) Ideonmiljøet er et potentielt eldorado for venturekapital.
Det må føles skønt for samfundets milliardærer, i form af fonde, investeringsselskaber og private investorer, at kunne færdes til fods midt i en klynge af Sveriges stærkeste forretningsideer med et meget højt forsknings- og teknologiniveau.
Westling understreger i sin bog det kraftige kick Ideon fik for et par år siden med den voldsomt øgede adgang til venturekapital.
Fremtiden vil – efter Rapidus vurdering – betyde, at flere og flere investerer stadig tidligere i virksomhedernes udviklingsproces. Som TeknoSeed, der allerede er på plads og en succes.
Derfor skal yderligere en række venturekapitalselskaber rent fysisk lokkes til Lund og omegn af Ideon. Kommer de ikke af sig selv, bør alle involverede planlægge en koordineret kampagne. Ikke mindst danske storheder som Lars Bruhns Internet Ventures Scandinavia, Michael Mathiesens 2M Invest eller de biotekorienterede kolosser, som Rapidus nævnte i analysen 26/1, bør lokkes dertil.
Det er blot at følge det eksempel, som MVC-fonden nu foregår med (se onsdagens udgave af Rapidus).
2) De hurtigtvoksende virksomheder selv og Ideons institutioner/netværk skal prioritere kommunikation på en helt ny måde.
Der skal bruges masser af ressourcer på at gøre Ideonmiljøet og virksomhederne synlige og mere velkendte. Lunds kommune, som har fået Ideon gratis, hvis man tolker Westling uden omsvøb, har et helt særligt ansvar for rent politisk hele tiden at fremhæve det, der er opnået, som det bedste der er overgået Lund i moderne tid og en sag af (inter-)national interesse.
I bogen fortælles med stolthed, at Ideon omtales i hele 47 artikler i 1999 ifølge en søgning i AffärsDatabasen, der indeholder størstedelen af svensk erhvervspresse.
Jeg beklager at måtte være lyseslukker i denne sag, men det er et magert udbytte. Allerede i 1999 er Jonas Birgerssons navn nævnt i cirka 500 artikler. Og Pølsemanden i mindst ti. Drag selv konklusionen.
Og i Danmark eksisterer Ideon stort set ikke. I det førende danske erhvervsorgan Børsen finder man kun 13 forekomster af Ideon siden 1995! Og kun syv gange gennem historien i den mest omfattende danske artikeldatabase Polinfo. Rygtet har sørgeligt nok ikke spredt sig til den anden side af Sundet i alle disse år.
3) Udtrykket bør begraves, men forskningsby er stadig det Ideon kaldes.
Måske er det derfor hovedparten af Københavns og Stockholms industrispidser samt erhvervspressen stadig tror, at Ideon er en lermark med nogle skure for IT-freaks. Men det handler om en hastigt voksende by i sig selv. Nu kræves der et serviceniveau med ydelser og faciliteter, som får dagliglivet, og ikke bare de mange lovende teknik- og forskningsvirksomheder, til at fungere. Vi har allerede set en spæd begyndelse med banker og et enkelt advokatkontor, men nu kræves der alt fra bedre restauranter til flere vaskerier. Byen skal blive til en rigtig by for den fortsatte ekspansions skyld.
P.S. nr. 1 i form af en pegepind: Alle innovationsmiljøer i Danmark og alle nystartede, entusiastiske teknikparkprojekter i Sverige bør medtage den omtalte bog som obligatorisk kursuslitteratur. Casen er den uden sammenligning førende i Skandinavien.
P.S. nr. 2 i form af en pegepind: Side op og side ned læser vi om alle de studiebesøg, der er kommet til Ideon. Men det er ikke nok. For eksempel burde mindst halvdelen af den siddende svenske regering ofre en hel dag, og ikke bare et spadestik, på Ideon. Blot et beskedent kendskab til Teknopol, Kunskapsbron og TeknoSeed samt personlig kontakt til Ideons hjerte og lunger ville få en hel stak tiører til at falde. Og, gentager Rapidus, indbyd også Ørestadsselskabet, når nu der alligevel skal bestilles frokost. Og selvfølgelig Ole Stavad.
