måndag 25 september 2023

inloggad som

Journalistgruppen åbner kontor i København og Malmø

Journalistgruppen, et af Sveriges førende PR- og kommunikationsbureauer, åbner kontor i Nyhavn og i det centrale Malmø.

Kontoret i Øresundsregionen – det regnes som ét kontor, selv om det er placeret i to byer – bliver fra starten det næststørste i Journalistgruppen og forventes at vokse hurtigt. Indledningsvist drejer det sig om tre personer, men allerede efter årsskiftet kommer den første forstærkning. I løbet af et år regner adm. dir. Anders Lugn med, at kontoret vil være vokset til mindst ti personer.

Journalistgruppen har flere børsnoterede svenske selskaber med internationale aktiviteter som kunder, for eksempel Ericsson og SEB. Med det nye kontor håber man at kunne nå et nyt marked.

— Vi vil satse på de lidt mindre virksomheder, men også på det offentlige såsom kommuner og amter, siger Anders Lugn.

En anden ændring er, at fokus udvides fra primært IT og telefoni til også at omfatte andre vækstbrancher i regionen, for eksempel bioteknologi, levnedsmidler og medicin.

Ansvarlig for projektet i Øresundsregionen er Claus Grue. Han kommer senest fra Journalistgruppens kontor i Stockholm, ligesom Martin Neander. Nyansat seniorkonsulent er Sabina Gehrmann. Hun kommer senest fra PR-bureauet GCI Mannov i Malmø og København og har tidligere arbejdet på blandt andet Sveriges Television, Expressen og Aftonbladet.

Journalistgruppen, et af Sveriges førende PR- og kommunikationsbureauer, åbner kontor i Nyhavn og i det centrale Malmø. Kontoret i Øresundsregionen […]


För att läsa resten av artikeln behöver du
vara prenumerant och inloggad