Af Jan Wifstrand
En gang hed det Leif Jensen, et lille bankfirma i København, som blev opsøgt af større interesser, læs svenske Carnegie. Så blev det Carnegie Jensen og siden bare Carnegie, i dag ikke blot førende på kapital og børs i Sverige, men også den største rendyrkede investeringsbank i Danmark, med cirka 120 personer beskæftiget med kapitalforvaltning, corporate finance og aktiehandel i København.
Carnegiekoncernens planer om børsnotering til foråret, som blev afsløret af den nye finanshjemmeside Ekonomi24 her i eftermiddags, er ikke den rendyrkede Stockholmsnyhed, som mange måske tror. Nej, sammen med Carnegies stab på hen ved 30 personer i Malmø er det altså cirka 150 medarbejdere i Øresundsregionen, som skal til vurdering på markedet.
Internt præsenteres nyheden i øvrigt på dansk jord, nærmere bestemt på en kæmpekonference for samtlige Carnegies godt 800 ansatte verden over, som for rejselogistikkens skyld er indlogeret på Bella Center i København om lørdagen. Og åbenbart er der folk i København, som mener at Carnegie er betydningsfuldt. Det er ikke hverdagskost, at private firmaer for lov til at låne Københavns Rådhus midt i byen til den afsluttende fest…
Børsplanerne er noget af en revolution for de ansatte hos Carnegie. De fleste af dem har været længe i virksomheden, og de har alle en betydelig aktiepost i deres eget selskab, dog uden mulighed for at sælge den eller blot rigtig vide, hvad deres andel af koncernen er værd.
Nu åbner Carnegie op og bliver på denne måde det første firma af denne type på det danske marked, som får en regulær markedsvurdering (selv om det kun bliver på Stockholmsbørsen, og ikke i København) af en rendyrket investeringsbanks aktiviteter. Andre store aktører i Danmark, som Aros, Unibank, Den Danske Bank eller Enskilda, er ganske vist noterede, men der er investeringsbankaktiviteterne kun en del af en større helhed. Og Alfred Berg, ligeledes en stor aktør i Danmark, er ikke noteret.
Får denne beslutning nogen større betydning? Får Niels Roth, chef for Carnegies Private Banking i København og medlem af koncernens ledelsesgruppe, og Mikael Randel, chef for kapitalforvaltningen på dansk grund, et lettere liv på grund af en markedsnotering?
Ifølge Carnegies koncernchef Lars Bertmar får det mindre betydning i Danmark end i andre lande, når det gælder jagten på kvalificeret personale. Antallet af aktører er lavere her, og derfor er det noget lettere at holde på kompetent personale, men en indlysende konklusion er, at Carnegie nu bliver endnu mere attraktiv som arbejdsgiver i den finansielle sektor.
Det er dette forhold, som kan vise sig at være pointen med Carnegies beslutning, hvis man ser på den med danske øjne. Bevidstheden om at en eksplosiv udvikling for dansk aktiehandel og danske virksomhedshandler kun lige er begyndt, bevirker at Carnegie vil benytte alle midler for at stå godt rustede i kapløbet. Og Malmødelen af aktiviteterne vil formentlig også få gavn af det.
