Af Keld Broksø
Øresundsregionens eget aktieindeks er næste store skridt i virksomhedsintegrationen.
Allerede nu har aktiehandlen over Øresund bortset fra skønhedsfejl rimeligt gode vilkår med udviklingen i e-handel in mente, vurderer ledende aktieanalytikere, som Rapidus har talt med. Derfor vurderer de, at aktieindekset er en naturlig udvikling.
Et indeks giver Øresundsregionen flere chancer for at profilere sig i udlandet. Det skyldes, at udlandet især interesser sig for Øresundsregionens vækstvirksomheder indenfor IT og biotek, som er drivkræfter for aktiemarkedet i området.
Men som aktieindekserne fungerer i dag, så drukner Øresundsregionen i udlandets investeringsbevidsthed et diffust sted mellem Stockholm og København.
I Danmark, eksempelvis, fortæller det toneangivende KFX-indeks alene om det danske aktiemarkeds udvikling. KFX-indekset angiver udviklingen for 20 udvalgte, danske virksomheder, og medlemskab af KFX giver kursstigninger på godt 10 procent over markedsafkastet. Omvendt koster et exit fra KFX omkring 15 procent i kurstab, viser en analyse fra blandt andre adjunkt, Ph.d. Ken L. Bechmann fra Institut for Finansiering ved Handelshøjskolen i København.
Der er altså både prestige og gevinst i at være med på det rigtige indeks, og det giver muligheder for væksten omkring Øresund.
— Så snart integrationen i Øresundsregionen er tilstrækkelig, vil det være helt naturligt med et aktieindeks for Øresundsregionen, fastslår Ken L. Bechmann.
Han vurderer danske aktieinvesteringer på den anden side af sundet til at være alt for Stockholm-fikserede i dag. Men han tror på, at en regionskultur for aktier er ved at vokse frem. Den kultur vil følge udviklingen i informationsflowet, som stadig er for uoverskueligt i Øresundsregionen, når det gælder aktier.
— Mens folk gladeligt investerer i amerikanske aktier fra Danmark, så kommer der stadig for lidt information i Danmark om svenske aktier. Det er et problem, som først efterhånden bliver løst via internettet, mener Ken L. Bechmann.
Lynge Black, som er formand for Dansk Investor Relations Forening, mener et indeks for Øresundsregionen under alle omstændigheder vokser frem af sig selv med tiden.
— Ikke mindst fordi internationale investorer vil efterspørge det, fastslår Lynge Black.
Et Øresundsindeks behøver heller ikke nogen offentlig vedtagelse. I princippet kan hvem som helst starte et aktieindeks. Derfor gælder det om at få et seriøst og troværdigt indeks sat på plads.
Kun på den svenske side er et indeks i gang. Det sker på Sydsvenska Dagbladet, som i samarbejde med Delphi Economics har skabt et konstrueret aktieindeks for Øresundsregionen. Indekset offentliggøres efter hver børsdag, men forsøget har ikke haft gennemslagskraft.
I Danmark har Fondsbørsen hidtil ledet slaget. Fondsbørsen stiftede KFX-indekset – og siden KFMX-indekset som svar på den nye økonomi indenfor IT. Men den fri bevægelighed af indekser understreges af, at udenlandske investorer lytter lige så meget til MSCI fra Morgan Stanley, når de vil vide, hvad der rører sig på aktiemarkedet i København.
Informationen er som sagt afgørende for aktiehandlen, og der kan et indeks bidrage positivt. I dag er mange medier ved at falde i søvn, når det gælder økonomierne på den anden side af sundet. Dansk Aktionærforening gør aktuelt noget ved den sag i erkendelse af, at dansk aktiekultur halter 4-5 år efter svenskernes.
Der er meget at lære og kopiere, og foreningen er gået i intensivt samarbejde med Sveriges Aktiesparares Riksförbund. Eksempelvis er der 9. november Dansk Aktiemesse i Børsen, hvor der ventes mange svenskere. Formanden for Dansk Aktionærforening, Claus Silfverberg, ser også en række problemer over sundet, som skal diskuteres i det aktieforum. Herunder manglende samarbejde mellem værdipapircentralerne, tungt bankarbejde i aktiehandlen og manglende registrering af investorer på tværs.
Men Claus Silfverberg tror dog også, at tiden risikerer at løbe fra rent geografiske indeks til fordel for mere brancheorienterede indeks.
