— Det er ikke nok med broen. Vi er nødt til at have en jernbane til Sturup snarest muligt, siger Ilmar Reepalu til Rapidus, og lover halvt om halvt, at den er etableret i år 2005.
Det her, siger han, er det næstvigtigste spørgsmål for væksten i regionen i de kommende år. Gode samfærdselsmidler er nødvendige, trængsel er en forhindring, og Kastrup som lufthavn er snart overfyldt. Reepalu, formand for kommunalbestyrelsen og Malmøs stærke mand gennem flere år, mener, at Kastrup og Sturup skal være en enhed, hvor Sturup effektivt håndterer den flytrafik, som vedrører de kortere distancer.
Dette spørgsmål overskygges kun af ét andet, nemlig det om de højere uddannelser. Reepalu svarer skråsikkert, da Rapidus beder ham om at prioritere blandt de vigtigste spørgsmål for vækstvirksomhederne.
— Adgangen til ordentligt uddannet arbejdskraft er nummer et på listen. Helst skal vi have et overskud af veluddannede dimittender. Den region, som har det, har et utroligt forspring. Jeg savner, at kommuner eller regioner beskriver sig på denne måde – her uddannes hvert år så og så mange nye dimittender inden for IT, medicin, og så videre. For virksomhederne er det nummer et.
Det tredjevigtigste spørgsmål, ifølge Reepalu, er mere en indsigt, en forståelse, end nogen enkelt afgørende faktor. Han taler om, at skåningerne ikke skal blive mere danske, og at danskerne ikke skal blive mere skånske eller svenske. Det drejer sig om at tilegne sig begge parters styrker og at forstå, hvad de forskellige kulturer har at byde på.
— Danskerne er for eksempel utroligt dygtige til international handel. Vi er gode til at organisere erhvervslivet og arbejdspladserne, med flade organisationer og uddelegeret ansvar. Her halter Danmark bagud, med flere mørke jakkesæt og en mere formel indstilling.
Muligvis noget overraskende taler han ganske forsigtigt omkring emnet at nedbryde barrierer og ændre love og regler. Men når det gælder det absurde skattesystem, hvor danskere bosat i Sverige slipper for svensk kommuneskat, noget af en kæphest for Reepalu, er der kun en vej frem, mener han.
— Det er ikke så underligt, at vi har forskellige regler, forskellige systemer. Her er det vigtigste egentlig at forbedre informationen; det er jo først nu i den sidste tid, at vi begynder at få noget at vide om hinanden, for eksempel gennem medierne.
— Men skatterne! Det behøver slet ikke at være noget problem – hvis jeg arbejder i København og bor i Malmø, ja så skal jeg betale statsskat mv. der hvor jeg arbejder, mens betalingen for velfærdssystemet, som jeg forbruger, skal foregå der hvor jeg bor.
Dette spørgsmål har han taget op igen og igen. Han siger, at han er bange for en situation i fremtiden, hvor indbyggere i skånske kommuner bliver præsenteret for regneeksempler på, hvor mange danskere der udnytter velfærdssystemet uden at betale for det. Det kan føre til spændinger, mener han. Og han pakker ikke sine ord ind, når han skal forklare, hvorfor forholdene ikke bliver ændret.
— For den danske skatteminister er det her jo en fordel. Han har ingen interesse i en ændring. Danskerne har intet at tabe, som det ser ud nu, og desværre har den svenske stat heller ikke. Det er kommunerne, der taber. Men min fornemmelse er, at de svenske ministre er ved at samle sig til en offensiv; det her er ikke slut endnu.
Når det gælder Malmø og væksten i de brancher, Rapidus sætter fokus på – især IT og bioteknologi – vil Reepalu helst tale om det sydvestlige Skåne som en helhed, og ikke bare hans egen kommune. Men han er meget optimistisk, for eksempel når det gælder Malmøs nye Ideon, altså Andra Varvet på Kockumsområdet.
— Andra Varvet vil opleve et stort løft på grund af tilknytningen til Malmö högskola med en stærk lokal forankring. Og jeg håber, at også Medeon, hvor jeg sidder i bestyrelsen, får en frisk start.
Da Rapidus afslutter samtalen med et spørgsmål om Reepalus aktieportefølje og hans lokale tilknytning, bliver svaret mere svævende.
— Jeg har aktier, ja, men lader andre passe dem. Men et eksempel kan jeg da godt nævne. Jeg har Sigma i porteføljen.
Af Jan Wifstrand og Keld Broksø
