Af Pernilla Ståhl
Den 1. juli åbner Broen. Euforien kender ingen grænser.
Forventningerne til fremtidige investeringer og virksomhedsetableringer har fået hjulene til at snurre i Øresundsområdet. Det viste for eksempel SEBs Øresundsbarometer, som blev præsenteret for nylig.
Men der er stadig en række forhindringer for opbygningen af en integreret region med bæredygtig vækst.
For et år siden præsenterede den svenske og den danske regering rapporten En region bliver til.
Regeringerne lovede i rapporten blandt andet, at hindringer for integrationen i form af regler og nationale særordninger fjernes eller reduceres så vidt muligt i de kommende år.
Lave pendlingsomkostninger og adgang til information om love og arbejdsmarked på den anden side blev også udpeget som vigtige mål. Desuden slog regeringerne fast, at regionen skulle markedsføres.
I dag på den danske Øresundsudstilling præsenterede Danmarks erhvervsminister Pia Gjellerup og Sven-Eric Söder, departementchef for den svenske handelsminister Leif Pagrotsky, en opfølgningsrapport, Øresund — status innan bron öppnar.
Hvad har man opnået siden den forrige rapport?
Øresundskonsortiet har fastlagt brotaksterne.
Den 1. juli åbner regeringernes Øresundsinformation (ÖresundDirekt). Her skal medborgere og virksomheder kunne hente elektronisk information om mulighederne i den nye region. Regeringerne afsætter 38 millioner danske kroner de kommende fire år til informationsprojektet. I Sverige har man desuden afsat 12 millioner kroner til et informationscenter i Malmø.
Markedsføringsorganisationen Øresund Identity Network er etableret og skal markedsføre varemærket Øresund verden over.
Desuden er samarbejdet mellem myndighederne blevet uddybet.
Men når det gælder eliminering af konkrete forhindringer i form af nationale love, regler og særordningar er der ikke sket meget, ud over taxiaftalen.
Samarbejdet mellem myndighederne er blevet uddybet. Integration, altså. Mellem myndigheder. Det er bestemt en god begyndelse, men det er ikke nok.
Det svenske og danske arbejdsmarked er ikke blevet væsentligt mere integreret. Antallet af pendlere på tværs af Sundet ligger stadig på cirka 2.000 personer. 75 procent af dem er svenskere.
Asymmetrien består. En dansk folkevandring til boliger på den svenske side har vi endnu ikke set.
En kritisk masse er til stede i Øresundsområdet. Regionen har forudsætningerne for at blive et center for bioteknologi, farmakologi, levnedsmiddelforskning og IT. Men for at denne vision skal blive virkeliggjort, og for at væksten skal blive permanent på begge sider af Sundet, er det nødvendigt at skabe et attraktivt erhvervsklima i Øresundsområdet.
Kort sagt: der kræves politiske beslutninger om smidige og forholdsvist ensartede love og regler. Lige så vigtigt er det, at forskningsmidlerne (hvad Sverige angår) i endnu højere grad koncentreres på området.
Det er ikke tilstrækkeligt med gode kontakter mellem myndighederne og nogle millioner til markedsføring.
*
Pernilla Ståhl er freelancejournalist og tidligere politisk skribent ved Sydsvenska Dagbladet.